Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber
Søg i portalen

 

Af Rune Riberholt og Carsten Linding Jacobsen

Ordet velfærd udspringer af det gamle udtryk “at fare vel”, hvilket betyder ”at have det godt”.

Når man taler om velfærdsstaten, handler det om, at staten er med til at sørge for, at borgerne har det godt.

Skoler, hospitaler, veje, vandrør, biblioteker, fængsler og børnepasning, penge til syge, ældre og arbejdsledige. Alt det og meget mere er noget, som staten er med til at tage sig af i det danske velfærdssamfund.

Tidligere handlede velfærd om at yde den mest nødvendige hjælp til fattige og syge. Men den moderne velfærdsstat, som vi kender den i dag, varetager mange områder af borgernes liv.

I disse år går diskussionen i Danmark på, om velfærdsstaten ligefrem har overtaget for meget af ansvaret for vores liv. I en tid med økonomisk krise diskuteres det også, om der overhovedet er råd til så højt et niveau af velfærd i fremtiden.

Hvordan velfærd?

I Danmark står staten for mange velfærdsydelser, som finansieres af skatter og afgifter. I andre lande spiller private firmaer og familien en større rolle i sikringen af borgernes velfærd.

Holdninger til velfærd

I en velfærdsstat er det vigtigt, at befolkningen har tillid til, at staten bruger pengene fornuftigt, og at alle er solidariske. Alle har ret til at få hjælp og pligt til at bidrage til fællesskabet.

Velfærdens udfordringer

Virksomheder outsourcer, og danske arbejdspladser og skatteindtægter forsvinder. Samtidig er nogle begyndt at spørge: "Kan velfærdsstaten betale sig for mig?”