Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber
Søg i portalen

 
Af Rune Riberholt

Hvis alle havde penge nok til at kunne købe alt, hvad de ønsker sig, og hvis samfundet havde penge nok til at bygge nye skoler og hospitaler i alle byer, ville økonomi slet ikke være noget, man diskuterede. Økonomi er kun interessant at tale om, fordi vi ikke kan få alle vores ønsker opfyldt.

De fleste af os har en vis mængde penge til rådighed hver måned, som vi kan vælge, hvad vi vil bruge til. Skal man spare op til en rejse eller en ny computer, eller vil man hellere bruge dem her og nu på cafebesøg, biografture og pizza?

Også i samfundet er der grænser for, hvor mange penge der er til rådighed. Politikerne bliver nødt til at prioritere ressourcerne og vælge, hvor mange penge der skal bruges på sundhed, uddannelse, forskning, kultur osv.

1. Ønskeseddel

  • Skriv en ønskeseddel over, hvad du godt kunne tænke dig.
  • Prioriter ønskerne efter, hvad du ønsker dig mest.
  • 2. Hvorfor skal man prioritere?

  • Diskuter i klassen, hvorfor man er nødt til at prioritere som privatperson og som samfund.
  •  

    Det økonomiske kredsløb

    Der flyder en strøm af penge mellem forbrugere, virksomheder, banker og staten. Når du køber nye jeans, tjener både butikken og staten penge. På den måde er du med til at finansiere statens udgifter til fx plejehjem og skoler.  
     

    Frit marked eller planlagt produktion

    Markedet kan være styret af udbud og efterspørgsel. Staten kan også vælge at styre produktionen ved at lave regler for virksomhederne eller selv at stå for produktionen.
     

    Hvad skal varen koste? 

    En vares pris afhænger af udbud og efterspørgsel. Er en vare for dyr, vil man overveje, om den kan erstattes. Nogle gange laver virksomheder hemmelige aftaler for at sætte prisen kunstigt højt.

    Når politikerne påvirker økonomien

    Tobak, fedt og forurening belaster både samfundet og miljøet. Politikerne i både Danmark og EU prøver derfor at påvirke forbruget gennem bl.a. afgifter og kvoter.