Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber
Søg i portalen

 

Af Christian Arnth Jørgensen, Anders Bergmann Krogh & Simon Reenberg


Hvis du går med aviser, scanner varer i det lokale supermarked eller har et andet fritidsjob, er du omfattet af de regler, som gælder på arbejdsmarkedet.

Reglerne er ikke kommet fra den ene dag til den anden. Chefer, arbejdere og politikere har i mere end 100 år lavet aftaler om, hvor meget vi skal arbejde, hvad vi skal have i løn, og hvor meget ferie vi har ret til. 

I de følgende afsnit kan du læse om, hvordan det danske arbejdsmarked har udviklet sig fra at være et landbrugssamfund til at blive et digitaliseret samfund.

Du får også viden om, hvordan verden omkring os har påvirket arbejdsmarkedet, hvad "den danske model" er, og hvordan din løn bliver til.

1. Hvad ved du om det danske arbejdsmarked? 

  • Har du et fritidsjob, eller kender du nogen der har? Hvilket job er der tale om?
  • Giv eksempler på, hvilken timeløn du eller din kammerater får. Hvilke forskelle er der?
  • Giv eksempler på brancher, som unge typisk arbejder i.
  • Hvem beslutter, hvad I skal have i løn?
  • Hvordan kan du/I påvirke lønnens størrelse?

Arbejdsmarkedets udvikling

Det danske arbejdsmarked har været under konstant udvikling. Danmark er gået fra at være et landbrugssamfund til at blive et digitaliseret samfund på godt og ondt.

Globaliseringens påvirkning

Vi lever i en verden, hvor landene er afhængige af hinanden. Hvad betyder det for vores arbejdsliv og hverdag?.
  

Den danske model

Den danske arbejdsmarkedsmodel er noget helt særligt. Hvad går den ud på?