Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber
Søg i portalen



Af Rune Riberholt

Du sidder på din seng og lytter til det nyeste nummer med Rihanna på Spotify på din iPad.

Din mor kommer ind med en kop te og lidt ananas. Hun siger, at du skal tage skoene af, når du sidder i sengen. Du lirker modvilligt dine Converse af og sparker dem ned på gulvet, hvor de ender ved siden af den manga-tegneserie, du læste i tidligere.

Din mor fortæller, at hun står og hører et debatprogram i radioen, hvor nogle politikere diskuterer, hvordan Danmark skal forholde sig til de mennesker, der må flygte fra borgerkrige rundt om i verden. Hun mener, det ville være interessant for dig at høre. Men du vil godt slappe lidt af, inden du skal til capoeira.

Hun spørger, om du kommer hjem og spiser efter træning. Hun har tænkt sig at lave en lækker wok-ret. Men du siger, at du bare snupper en shawarma på vej hjem.

1. Globalisering i hverdagen

  • Hvilke ting i teksten har noget med globalisering at gøre?
  • Diskuter, hvad globalisering er.
  • Føler I jer globaliserede?
  • Verden er global

    Globaliseringen binder lande, mennesker og virksomheder tæt sammen. Man taler om, at vi lever i en "global landsby", fordi afstande har mistet betydning.

    Kulturel globalisering

    Vi bliver påvirket af kulturer fra hele verden. Det præger vores livsstil og værdier. Kritikere mener, at den kulturelle globalisering gør os meget mere ens og måske også lidt kedelige.

    Økonomisk globalisering

    Der handles og investeres på tværs af landegrænser. Det kan skabe øget vækst og velstand, men det kan også skabe øget ulighed blandt verdens lande og befolkninger.

    Politisk globalisering

    I en globaliseret verden kan de enkelte lande ikke løse alle problemer alene. Derfor arbejder man sammen internationalt for at finde politiske løsninger på globale ufordringer.