Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber
Søg i portalen

OM DIFFERENTIERING


Undervisningsdifferentiering er et princip, som tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser, for at man kan udnytte disse forskelligheder til at opnå individuelle og fælles mål.

Hvad skal der til?

Undervisningsdifferentiering handler om inklusion. Alle eleverne skal have en meningsfuld plads i skolens fællesskab, hvor fagligheden, det personlige og det sociale udvikles.

Undervisningsdifferentiering kræver, at lærerne planlægger undervisningen ved at gøre sig professionelle overvejelser om fem forhold:
  1. Indhold/Mål
  2. Metoder
  3. Organisering
  4. Materialer
  5. Tid
Disse forhold kan inkorporeres i en undervisningsplan, hvor der kan dannes et overblik over disse didaktiske overvejelser.  

Kilde: Undervisningsdifferentiering, EMU
En differentieret og inkluderende undervisning med samfundsfagsportalen understøttes overordnet på to måder:
  1. de aspekter, der i forvejen er indarbejdet i portalens opbygning og undervisningsforløb
  2. de tiltag, som læreren selv kan gøre med afsæt i portalen.
  • Overordnet støtter portalen principperne om differentiering i kraft af sin fleksibilitet og mulighed for variation. Både i forhold til metodevalg, organisationsformer, indhold og aktiviteter vægtes en høj grad af variation.
  • I forhold til undervisningens indhold tilbyder portalen et bredt udvalg af kildetyper, hvilket giver mulighed for variation af indhold og mulighed for afprøvning af mange læsemåder og tilgodeser dermed flere elever.
  • Muligheden for både at kunne læse og lytte  til alle portalens tekster (via syntetisk tale) er tænkt som et inkluderende tiltag, der understøtter alle elevers mulighed for at deltage i fællesskabet omkring tekstlæsningen.
  • Fagportalens opslagsværk SamfundsLex er udarbejdet specielt til portalen og derfor målrettet elever i 8.-9- klasse. Det er ambitionen, at opslagsværkets sprog og – i nogle tilfælde – forenklede definitioner giver de fleste elever mulighed for at tilegne sig fagets begreber og anvende disse. 
  • Aktiviteterne undervisningsforløbene på portalen varieres, hvad angår metoder, redskaber og organisationsformer. Der er gruppearbejde, individuelt arbejde, makkerarbejde og fælles klassearbejde.
  • Differentieringen er også implementeret i de enkelte forløb og i forløbets enkelte aktiviteter og opgaver. I nogle forløb vil der være suppleret med både lette og svære opgaver/aktiviteter, eller der vil i lærerdelen indgå forslag til, hvordan opgaver kan tages ind eller udelades. Dette er med til at skabe fleksibilitet.
  • Til flere forløb er der forslag til to lektionsplaner med forløb af forskellig længde, hvilket giver læreren mulighed for også at differentiere i tid afhængigt af elevgrupper med forskellige forudsætninger. Desuden fremgår det af lærervejledningen, hvilket fagligt indhold der er det absolut vigtigste i forløbet, så det bliver nemmere at prioritere undervisningens organisering.
  • På opgave- og spørgsmålsplan kan differentieringen ligeledes være indtænkt i form af åbne spørgsmålsformuleringer, eller spørgsmål der relaterer sig til elevens holdninger og meninger, og ikke kun til elevens faglige formåen, således at flere elever tilbydes en aktiv position i klassefælleskabet.
  • Til alle forløb er der forslag til en række elevhenvendte læringsmål. Inden for disse mål har læreren mulighed for at opstille differentierede og individuelle mål for den enkelte elev og gerne i samarbejde med eleven selv. Hvad skal jeg have ud af dette forløb? Hvad er et realistisk læringsmål?
  • Med lærerværktøjet Planlæggeren mit | gyldendal kan læreren hurtigt få overblik over alle forløb på portalen. Her kan forløbene sammensættes til individuelle årsplaner, der tilpasses den enkelte klasse, og læreren vil samtidig få et overblik over hvilke trinmål, der er i spil i planlægningsfasen.

Tilpas skriften på fagportalerne

Eleverne kan selv indstille størrelsen og udseendet på skriften i indholdsfeltet på alle Gyldendals fagportaler. De har mulighed for at vælge mellem skrift med eller uden fødder – samt at øge størrelsen på skriften.