Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber
Søg i portalen

SAMFUNDSFAGETS DIDAKTIK

Af Anders Stig Christensen

Politisk og demokratisk dannelse
Folkeskolen skal forberede eleverne til at deltage i et samfund med frihed og folkestyre. Den politiske og demokratiske dannelse er således en opgave for hele skolen, men samfundsfaget har en særlig opgave, da det er det fag, der har deltagelsen i samfundet i fokus. Og det er det fag, der har den politiske dannelse som sit centrale område. Ifølge fagets formål skal eleverne ”opnå kompetence til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund".

Demokratiet er en omstridt størrelse, og derfor skal man også kunne diskutere demokratiet i samfundsfagsundervisningen; Hvad betyder demokrati? Er det danske samfund demokratisk? Kunne det være bedre? Hvordan kan jeg selv deltage og påvirke?

Det er nogle af de spørgsmål, som kan tages op, når eleverne skal ”forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet”.

I fagets formål ligger således en dobbelt forståelse af, hvad faget i bedste fald kan: På den ene side give viden og forståelse af, hvordan demokratiet fungerer; på den anden side hele tiden at kunne forholde sig kritisk og vurdere muligheder for udvikling af demokratiet.

Men samfundsfaget handler ikke kun om politik. Det handler også om at kunne se sig selv som en del af samfundet, som man påvirkes af og selv er med til at påvirke, og at ”forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv”. Her er det for eksempel, at viden fra sociologien kan være med til at forklare, hvordan vores valg og valgmuligheder er påvirket af sociale og kulturelle omstændigheder, og begreber og modeller fra økonomien kan hjælpe til at forklare og forstå både de store økonomiske sammenhænge og betydningen af den enkeltes økonomiske beslutninger.

Det overordnede mål med undervisningen i samfundsfag er at bidrage til elevernes politiske og demokratiske dannelse. Det betyder, at eleverne skal:

  • Opnå viden om samfundet.
  • Kunne se sig selv som en del af samfundet, som de påvirkes af og kan påvirke.
  • Tage stilling til samfundsmæssige spørgsmål og være bevidst om deres egen placering i samfundet, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen.

En sammenhængsforståelse af samfundet
Når man taler med skoleelever i overbygningen, er de tydeligvis engagerede i det samfund, de er en del af. Men mange af dem har også svært ved at forstå, hvordan samfundet hænger sammen, og hvordan de selv kan gøre en forskel på et større plan.

EU og Folketinget opfattes ofte som fjerne størrelser, og mange elever kender kun navnene på få toppolitikere. Samfundsøkonomien kan synes abstrakt, på trods af at den enkeltes liv er direkte afhængig af konjunkturer og den globale udvikling. Og selv om de unge er utrolig bevidste om deres valg af livsstil og deres kulturelle og forbrugsmæssige præferencer (som enhver vil vide, der har prøvet at flashe en halvgammel Nokia-mobil i en 6. klasse), er eleverne sjældent bevidste om, hvordan deres livsstil, kultur og forbrug er formet og påvirket af det omgivende samfund, og hvordan deres valg og forbrug kan være med til at påvirke verden.

Derfor spiller samfundsfag en vigtig rolle i at være med til at danne elevernes sammenhængsforståelse for samfundet, og for den rolle de selv kan spille som individer og som borgere.

Kompetencer i samfundsfag
Den grundlæggende kompetence i samfundsfag er handlekompetence, hvilket betyder at kunne forstå et problem, tage stilling og handle. Selve handlingerne ligger dog næsten altid uden for skolens rum. Selv om man også som skoleelev på mange måder allerede er aktiv i samfundet, er skolen en forberedelse til den senere deltagelse. På samme måde er de holdninger, man har i 8. og 9. klasse, under udvikling og afprøvning, så det er ikke nødvendigvis et mål, at eleverne skal udtrykke fikse og færdige holdninger, men snarere at de har forudsætningerne til at kunne tage stilling.

Kompetencemålene i samfundsfag er i Fælles Mål formuleret i de fire kompetenceområder; ”politik”, ”økonomi”, ”sociale og kulturelle forhold”, og ”samfundsfaglige metoder".

I de tre første områder handler kompetencemålet om at kunne tage stilling og til en vis grad at kunne handle inden for området. Det sidste område, ”samfundsfaglige metoder”, handler om færdigheder, der kan anvendes på indhold fra de andre områder.

De tre områder skal ikke ses som isolerede. Målet er at kunne betragte problemstillinger både fra politiske, økonomiske og sociale/kulturelle vinkler. I undervisningen vil nogle forløb være centreret omkring et enkelt område, mens andre åbner for muligheden af at integrere områderne.

Kompetencemålet for området ”politik” er, at ”Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger”.  Dette er noget af det, som er kernen i politisk deltagelse: at kunne tage stilling til de politiske problemstillinger. Det er målet med de færdigheds- og vidensmål, som hører til dette område, at de til sammen danner grundlaget for at opfylde kompetencemålet. Når eleverne skal kunne redegøre for, hvordan medier kan bruges til at påvirke beslutninger, eller redegøre for politiske beslutningsprocesser, er det altså ikke et mål i sig selv, men for at kunne tage stilling til politiske problemstillinger, der også kan handle om, hvem der har magten i samfundet.

Mellem "snakkefag" og "tankpassermodel"
I Fælles Mål fra 2014 er fagets indhold ret tydeligt defineret, men der vil altid være en diskussion om, hvordan man finder den rette balance mellem at tage udgangspunkt i elevernes egne holdninger og viden eller i fagets indhold. Lidt forenklet kan man sige, at det handler om balancen mellem: 

  • ”Snakkefaget”, hvor det er den levende diskussion, som giver faget indhold, men hvor det faglige indhold ikke nødvendigvis hæver sig meget over en oplyst debat over middagsbordet i en gennemsnitlig familie.
  • ”Tankpassermodellen”, hvor læreren ser det som sin opgave at hælde tørre faglige begreber i hovedet på de uvidende elever.
  • Opdelingen kan sammenlignes med Wolfgang Klafkis skelnen mellem:

  • Formal dannelse, der tager udgangspunkt i elevernes evner og søger at udvikle disse – i samfundsfagets tilfælde gennem diskussioner.
  • Materiale dannelse, der ser det væsentlige i dannelsen som et materialt indhold – i samfundsfagets tilfælde en bestemt viden om samfundets opbygning, love regler osv.
  • Klafkis hensigt var ikke at smide de to dannelsesforestillinger væk, men at kombinere dem i det han kaldte kategorial dannelse.

    Uanset, hvordan man tolker det kategoriale, må denne være målet for samfundsfagsundervisningen: at kombinere de levende diskussioner og elevernes egne holdninger og tolkninger med en solid samfundsfaglig indsigt, der sætter eleverne i stand til at perspektivere og argumentere for deres holdninger og giver dem mulighed for at forstå, hvordan de selv påvirkes af og kan påvirke samfundet.

    Samfundsfags taksonomi
    Taksonomier kan være anvendelige både til at formulere mål for eleverne og for at evaluere om målene er opfyldt. Læringsmæssige taksonomier kan opstilles på flere måder, men i bund og grund handler det i samfundsfag om at kunne:

  • Redegøre for en problemstilling.
  • Analysere problemstillingen med anvendelse af faglige begreber og metoder.
  • Diskutere forskellige perspektiver på problemstillingen.
  • Tage stilling og foreslå handlinger i forhold til problemstillingen.
  • Et eksempel inden for det politiske område kunne være at diskutere, om dagpengeperioden skal være kortere eller længere, eller om kontanthjælpen skal være højere eller lavere.

    Eleverne kan ofte have en mening om dette baseret på debatten i medierne eller holdningen hjemmefra. Men hvis de skal forholde sig fagligt til spørgsmålet, skal de have en (redegørende) viden om, hvad kontanthjælp og dagpenge er, og de skal kende til et begreb som arbejdsløshed og have en viden om samfundsøkonomi. De skal kunne analysere spørgsmålet: Hvad betyder det for økonomien og den enkelte, når der er arbejdsløshed i samfundet? 

    Hvis eleverne skal kunne tage stilling til de politiske udsagn i debatten, skal de desuden have en grundlæggende forståelse for de politiske partier og de bagvedliggende politiske ideologier for at forstå, hvorfor en socialdemokrat og en venstre-politiker vil have forskellige holdninger til sagen. På baggrund af denne viden og den efterfølgende analyse kan eleverne forme deres egen stillingtagen til, hvilken løsning, de selv mener, er bedst i den givne situation.  Og de kan komme med forslag til, hvordan man kan handle både som individ og som samfund for at påvirke udviklingen. 

    Med Klafkis teori om kategorial dannelse i baghovedet er der altså ikke nogen modsætning mellem samfundsfaget som et videns- og færdighedsfag og samfundsfaget som et holdningsfag. Det skal meget gerne stå klart for eleverne, at den faglige indsigt og de faglige begreber både er en nødvendighed og en hjælp til at forme deres egne holdninger til samfundet.


    Formuleringerne fra færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål afspejler de taksonomiske niveauer. Det er en god ide at fortælle eleverne, hvad det er, man skal gøre, for at bevæge sig på de tre niveauer. Modellen kan yderligere fungere som en god hjælp, både når man sætter mål for undervisningen, og når man skal evaluere sammen med eleverne.

    I videns- og færdighedsmålene er det forventede taksonomiske niveau beskrevet med verber. På det redegørende niveau kan eleverne ”identificere” fx ideologisk indhold i politiske udsagn. At de kan identificere betyder her, at de kan genkende ideologisk indhold. Hvis en politiker fra et højrefløjsparti udtaler, at topskatten skal sættes ned, kan eleven se, at det er udtryk for liberal skattepolitik, og har altså genkendt et ideologisk indhold i udsagnet.

    At ”have viden om”, kunne ”redegøre for” og kunne ”beskrive” handler alt sammen om at have en redegørende viden om fakta og sammenhænge. Det kan derfor være ganske krævende, selv om det er på et ”lavt” taksonomisk niveau – at kunne ”redegøre for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse” eller for ”samspil mellem beslutningsprocesser i EU og i Danmark” kan ske både på et fagligt højt og lavt niveau, selv om der er tale om redegørende viden.

    Analyser i samfundsfag forstås altid som faglige analyser, hvor eleverne anvender faglige begreber og metoder til at belyse en problemstilling. På samme måde forstås diskussion i Fælles Mål som noget, der foretages på baggrund af en faglig analyse.

    Det er i undervisningen ofte hensigtsmæssigt at veksle mellem mindre forpligtende diskussioner, hvor eleverne får lejlighed til at afprøve og dermed udvikle deres synspunkter, og så mere fagligt dybe diskussioner, hvor det er tydeligt, at diskussionen bygger på en faglig analyse.

    Adskilte kompetenceområder eller tværdisciplinære problemstillinger
    I Fælles Mål er samfundsfaget opdelt i fire kompetenceområder, hvoraf de tre især behandler en særskilt disciplin inden for faget:

  • Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati.
  • Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug.
  • Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet.
  • En væsentlig diskussion omkring samfundsfaget er, om det er hensigtsmæssigt at arbejde med adskilte discipliner, som det er afspejlet i kompetenceområderne, eller om man hele tiden skal satse på at arbejde tværdisciplinært og evt. problemorienteret med faget. Ved discipliner forstås her de faglige discipliner, som er kendt fra universitets- og gymnasiefaget samfundsfag: politologi, økonomi og sociologi.

    I mange tilfælde vil det mest hensigtsmæssige være at kombinere de to tilgange alt efter, hvilke problemfelter og kompetencemål man ønsker at dække.

    I et forløb omkring kriminalitet kan man arbejde både politologisk med forskellige partiers holdninger til kriminalitet og straf og sociologisk, når man undersøger forskellige teorier om årsager til kriminalitet. Desuden kan man inddrage økonomiske overvejelser omkring den økonomiske udviklings betydning for kriminaliteten: Bliver der fx flere kriminelle i krisetider, fordi man stjæler for at overleve? Skyldes kriminaliteten manglende social anerkendelse i gruppen? Eller er det simpelthen, fordi straffene er for bløde i Danmark? 

    I andre situationer vil det være hensigtsmæssigt at arbejde ud fra én faglig disciplin, både så eleverne har mulighed for at fokusere og fordybe sig for at forstå nogle af faget grundlæggende begreber, men også fordi nogle problemstillinger bedst behandles med én faglig tilgang: Hvis man skal arbejde med unges identitetsdannelse, er det en god ide at bruge sociologiske teorier om netop dette område fremfor at slå knuder på sig selv for at finde ud af, hvordan man kan inddrage økonomi, politik og internationale forhold. 

    Selv om man i nogle tilfælde arbejder ud fra en enkelt faglig disciplin, udelukker det ikke muligheden for at inddrage elevernes viden tværdisciplinært i arbejdet med andre emner. Gennem de 2-3 år, eleverne har samfundsfag, er det hensigtsmæssigt at vende tilbage til emner, man tidligere har arbejdet med, og perspektivere disse til den nye viden, eleverne tilegner sig.

    Dette kræver naturligvis, at læreren er bevidst om den faglige progression i forløbet, og at eleverne bliver gjort opmærksomme på, hvordan de kan perspektivere emner, de allerede har arbejdet med, til det emne de aktuelt er i gang med.

    Arbejdet med fagportalen til samfundsfag
    Fagportalen til samfundsfag er bygget op omkring en række forløb, hvor nogle tager udgangspunkt i adskilte discipliner, fx Demokrati, EU og Hvem er jeg?, mens andre forløb er af mere tværdisciplinær karakter, fx Magt, En fri og lige verden og Kriminalitet og straf

    Forløbenes forskellighed giver således mulighed for både at arbejde disciplinorienteret og tværdisciplinært. Alle forløb er bygget op omkring 3-5 delforløb. Denne opbygning giver læreren mulighed for at kunne tilrettelægge undervisningen, så den er tilpasset elevernes niveau og de tidsmæssige rammer, der er til rådighed.

    Læreren kan udvælge et eller flere delforløb og udelade andre, ligesom det er muligt at tilrettelægge en undervisning, der går på tværs af forløbene.

    Faglige begreber og opgaver
    I alle forløb er der opstillet en liste med faglige relevante begreber. Begreberne linker til fagportalens SamfundsLex, som er et opslagsværk indeholdende et dækkende udvalg af samfundsfaglige begreber. Begreberne indgår ofte i de forskellige opgaver, hvilket giver eleverne mulighed for at arbejde aktivt med dem.

    I fagportalen for samfundsfag har vi forsøgt at lave et bredt og varieret udbud af opgaver. Hensigten er at skabe mulighed for at arbejde både problemorienteret og disciplinorienteret med samfundsfaget alt efter lærerens valg af fokus og elevernes ønsker, klassetrin og forudsætninger.

    Nogle opgaver relaterer direkte til kildetekster, billeder eller faglige begreber og har til hensigt at sætte eleverne i gang med materialet. Andre er mere åbne og har til hensigt at samle op på al den viden, eleverne har tilegnet sig gennem arbejdet med et delforløb. I disse opgaver lægges der op til, at eleverne arbejder mere selvstændigt og problemorienteret.

    Det er naturligvis helt op til læreren at springe over, ændre eller udbygge opgaverne, alt efter hvilke mål der sættes, og hvilke forudsætninger eleverne har.

    Progression
    Det er vigtigt i undervisningen at sikre en vis progression i elevernes tilegnelse af stoffet. Det gælder både inden for det enkelte forløb: at der er en progression fra det nære, som eleverne kender (deres hverdagsliv), til det fjerne, fx EU, som giver det samfundsmæssige perspektiv.

    Det kan også være bevægelsen fra det konkrete: fx elevernes egen oplevelse af medbestemmelse, til det mere abstrakte: fx forskellige former for medbestemmelse og magt.
     
    Men det gælder også i forhold til årsplanen, hvor eleverne skal kunne mærke, at den viden og de færdigheder, de har tilegnet sig i et delforløb, kan sættes i spil i nye forløb.

    I forbindelse med lærerens planlægning af et forløb er det ligeledes hensigtsmæssigt at indtænke elevernes progression i forhold til de forskellige taksonomiske niveauer, så de bevæger sig fra faktuel viden til analyse og personlig stillingtagen.  I planlægningen kan man med fordel anvende taksonomien fra Fælles Mål, som er opstillet ovenfor og sætte mål for: 

  • Hvilken faktuel viden skal eleverne have?
  • Hvilke begreber skal de kunne anvende for at kunne analysere den viden, og ny viden inden for området?
  • Hvilke problemstillinger skal de kunne tage stilling til?
  • Nedenstående skema kan være en hjælp i planlægningen af et forløb:

    I redskabsboksen øverst på denne side ligger skemaet som en skrivbar pdf.