Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber
Søg i portalen

Generation Verdensmål


Publiceret juli 2018

Af Rikke Falkenberg Kofoed

Hver generation af unge mennesker, har deres helt særlige kendetegn, der gør dem til noget specielt. Hvordan en generation former sig, afspejler i høj grad den udvikling, der er i samfundet og tiden, de unge kommer til verden i.

Den generation af unge, der er født i årene efter år 2000 kalder man Generation Z. Generation Z er den første generation, der er vokset op med internet og smartphones som en selvfølgelighed. Faktisk kan de have svært ved at forestille sig en verden uden Google og sociale medier.

Ofte bliver generation z beskyldt for at være storforbrugere af deres mobiltelefoner, måske med en negativ tone bag beskyldningerne. Vel er de storforbrugere – præcis ligesom deres forældre og bedsteforældre. De ældre generationer rækker nemlig også ud efter deres mobiltelefoner som noget af det første, når vækkeuret ringer om morgenen.

Men det er noget helt andet, der gør Generation Z særlig. For Generation Z er verden blevet mindre, og vejen til viden og svar er blevet uendelig meget kortere. De unge i Generation Z er de første ægte verdensborgere.

Generation X, Y og Z

  • X: Født 1960-80 og den første generation, der oplevede, at begge forældre var på arbejdsmarkedet. De første institutionsbørn. Startede bl.a. punker- og BZ-bevægelsen.
  • Y: Født 1980-1995 og vokset op i et samfund i stigende udvikling og de første teknologiske landvindinger. Vant til at kunne få det meste og have verden åben, men kommer forkælede ud til en verden, der har ændret sig efter særligt 11. september 2001 og finanskrisen i 2008.
  • Z: Født 1995 og frem og vokset op i en tid, hvor internet er en naturlig del af livet. Samtidig er de vokset op med tydelig målstyring gennem skoletiden og med en klarere bevidsthed om arbejdsmarkedets krav.
Kilde: EMU
Foto: Colourbox
Vejen til en bedre planet
2015 blev af mange betegnet som et af de vigtigste år, ikke bare for Generation Z, men for alle generationer nu og i fremtiden. For i 2015 vedtog FN de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte vores kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og for vores planet.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere ulighed, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.

Alle har ret til et værdigt liv, og vi har i dag den fornødne viden, teknologi og ressourcer til at gøre det muligt.

De 17 Verdensmål gælder for alle lande – både rige og fattige lande. Altså også for Danmark. Der er meget stor forskel på, hvad det betyder for det enkelte land, og hvad der kræves lokalt for at indfri målene. Det vigtigste er imdilertid, at alle lande arbejder sammen om at løfte opgaven.

Når det handler om at være synlige i verden og arbejde sammen om en fælles sag, er Generation Z langt bedre rustet, end de tidligere generationer har været det. Det ligger tæt på deres virkelighed med samarbejde både i den fysiske og den virtuelle verden og deraf øget globalt udsyn.

Fordi Generation Z er spået en så vigtig rolle, vil det måske være mere passende at kalde dem Generation Verdensmål.


Den danske regering har en plan
Regeringen i Danmark har i sin handlingsplan for FN's Verdensmål lagt vægt på at fastholde et frit, rigt og trygt samfund i Danmark og at gøre en forskel i verden omkring os.

Målet er at give Danmark videre til de kommende generationer som et friere, rigere og mere trygt land med bedre muligheder for alle.

I visionerne lægges der vægt på grøn omstilling og energi-effektivitet samt at have et rigt og varieret plante- og dyreliv.
 
Det lægges også vægt på, at Danmark påvirker den globale udvikling i en mere stabil og bæredygtig retning gennem et stærkt internationalt engagement.

Danmark er allerede blandt de lande, som er allerbedst rustet til at bidrage til den globale indfrielse af verdensmålene. Vi har en lang tradition for et stærkt internationalt engagement og medansvar for at bidrage til:
  • bæredygtig udvikling
  • fred og sikkerhed
  • overholdelse af menneskerettigheder
  • ligestilling
  • bekæmpe fattigdom i verden. 
Derfor har Danmark også et stort ansvar for fortsat at tage del i arbejdet mod indfrielse af de 17 mål frem mod 2030.

Arbejdet med at opnå målene skal ske i et tæt samarbejde mellem alle parter af samfundet i Danmark. Den offentlige sektor, private virksomheder, forskning og uddannelsesinstitutioner, civilsamfundet, og ikke mindst hver og en af os borgere i Danmark. Det er i fællesskabet vi kan skabe forandringerne.

Regeringen vil følge op på alle 17 Verdensmål frem mod 2030. I Regeringens handlingsplan er der udarbejdet en prioriteret liste med fire punkter:
  1. Vækst og velstand
  2. Mennesker
  3. Miljø og klima
  4. Fredelige og trygge forhold
Vækst og velstand
Regeringen ønsker, at alle familier har økonomisk tryghed, jobsikkerhed og mulighed for at investere i og udvikle vores velfærd.

Det er vigtigt for den enkelte og for samfundet, at de unge får en uddannelse, og at flest muligt har et job, der kan give dem et godt økonomisk fundament.

Med denne prioritering arbejdes primært med Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst samt Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur. Derudover er Mål 4: Kvalitetsuddannelse på alle måder i spil i forhold til indfrielse af ønsket om vækst og velstand.

Generation Verdensmål spiller en vigtig rolle i forhold til udviklingen på dette område. Gennem uddannelse, kreativitet og innovativ udvikling skal samfundet løbende udvikles. Derfor er det uhyre vigtigt med uddannelse, som fremmer disse egenskaber og giver den enkelte mod på at kaste sig ud i udvikling og udforske nye muligheder.

Mennesker
Her er der fokus på den personlige frihed og den enkeltes ansvar og mulighed for at skabe sig et godt liv.

Igen er Mål 4: Kvalitetsuddannelse omdrejningspunktet og i kombination med Mål 5: Ligestilling mellem kønnene en vigtig indsats for Generation Verdensmål.

Danmark har gode uddannelser og i høj grad ligestilling mellem kønnene. Det er op til den enkelte at sørge for, at disse muligheder udnyttes, og at der fortsat træffes beslutninger, som giver den enkelte bedre muligheder for et godt liv og skaber øget lighed i vores samfund.

Generation Verdensmål står over for en vigtig opgave i forhold til at gribe mulighederne for uddannelse, der bygger på deres forudsætninger, interesser og ønsker. Det kræver mod og vilje.

Miljø og klima
Med handlingsplanen ønsker regeringen, at Danmark skal indtage en ledende position i forhold til grøn omstilling, bæredygtig brug af naturressourcer og energieffektivitet.

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion og Mål 13: Klimaindsats stiller store krav til indsatser på alle niveauer i det danske samfund og er samtidig et område, hvor den enkeltes indstilling og vaner kan gøre en stor forskel i forhold til det samlede billede.

Generation Verdensmål skal skabe sig en hverdag, et hjem og en familie i årene, der kommer. Den rette indstilling til vores miljø og klima er afgørende for indfrielsen af målene globalt set, da vi er forbrugere af verdens ressourcer og som forbrugere bærer et stort ansvar.

Fredelige og trygge samfund
Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner er altafgørende for den fjerde prioritet i regeringens handlingsplan om fredelige og trygge samfund.

Vi lever i et samfund med høj grad af tillid mellem borgerne og myndighederne. Men tilliden kommer ikke af sig selv og bør ikke tages for givet. Generation Verdensmål skal være med til at værne om fred, som en forudsætning for alle 17 vigtige Verdensmål.
Fred og bæredygtig udvikling
”Uden fred kan der ikke være nogen bæredygtig udvikling, og uden bæredygtig udvikling kan vi ikke opnå fred”
- fra FN's forord til Verdensmålene

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Danmark har en høj grad af lige muligheder og små forskelle mellem rig og fattige sammenlignet med andre lande. Men forskellene findes. På hvilken måde oplever du, at dette kommer til udtryk, og hvordan kan man arbejde for at nedbringe dem?
  • Danmark er verdenskendt for velfærden. Vores skattesystem danner fundamentet for finansieringen af velfærden i Danmark. Oplever du tilstrækkelig lighed i vores samfund? Er der steder, hvor der kan arbejdes på at skabe øget lighed, fx mellem samfundslag eller køn?
  • "Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Danmark, ville vi behøve 2,4 jordkloder" (ifølge Globalis). Det kalder man Danmarks økologiske fodaftryk. Hvordan kan Generation Verdensmål arbejde for at nedbringe størrelsen på det økologiske fodaftryk?
  • ”Uden fred kan der ikke være nogen bæredygtig udvikling, og uden bæredygtig udvikling kan vi ikke opnå fred”. Så direkte siger FN det i forordet til Verdensmålene. Hvilken sammenhæng er der mellem fred og bæredygtighed?

  • Du kan bruge svararket til din besvarelse.

Gyldendal bidrager til Verdenstimen

Hvert år i uge 36 (3.-7. september) sætter Verdenstimen ekstra fokus på FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Gyldendal Uddannelse er en af bidragyderne til Verdenstimen med forløbet Globale værdikæder.