Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber
Søg i portalen

Prins Henrik - to historier

Publiceret: marts 2016

I 1967 kom franskmanden Henri de Monpezat til Danmark. Han blev gift med kronprinsesse Margrethe . I 1972 blev Margrethe udråbt til dronning, da hendes far, Frederik den 9., døde. Selv om Margrethe blev dronning, blev Henrik ikke konge. © Rune Aarestrup Pedersen/Polfoto

Af Marie Østergaard Knudsen og Lene Nors Nielsen

I begyndelsen af 2016 var Prins Henrik meget i fokus i medierne. Årsagen var, at Dronning Margrethe i sin nytårstale fortalte, at ”Prinsgemalen har besluttet at drosle lidt ned”. Hun sagde: 

- Hvis jeg skal sige det på almindeligt dansk, så går han på pension. Fremover vil Prinsgemalen derfor kun i meget begrænset omfang tage del i de officielle arrangementer, som igennem så mange år har været en naturlig del af hans liv.
 
Der findes sjældent én og kun én sandhed. Når man skal fortælle om en persons liv, kan der være flere versioner afhængig af fortællerens syn på og holdninger til personen, således også med Prins Henrik.

Her følger to tekster med to forskellige vinkler på fortællingen om Prins Henrik.

TEKST 1
Henri de Monpezat blev født i Hanoi i det nuværende Vietnam i 1934. Dengang hed det Indokina og var en fransk koloni.

Mange europæiske lande havde på det tidspunkt kolonier rundt om i verden. En koloni betyder, at ét land overtager et område i et andet land. Det var typisk de rige lande, der overtog fattigere områder i Asien eller Afrika. 

Henris forældre var adelige og drev flere virksomheder i Vietnam. De havde kaffe- og risplantager, flere kulminer og en avis. Alt sammen opbygget af Henris farfar.

Lige før Anden Verdenskrig flyttede familien tilbage til Frankrig. På dette tidspunkt var Henri omkring 5 år gammel. 

Intellektuel dannelse
Familien flyttede ind på landejendommen Le Cayrou i Lot-dalen i Frankrig. Her voksede Henri op.

Henri og hans i alt 7 søskende blev undervist hjemme af en huslærer. Deres far, André de Monpezat, gik meget op i, at børnene fik en intellektuel dannelse. 

Intellektuel dannelse betød ifølge André de Monpezat, at børnene skulle kende alle store og betydningsfulde forfattere. Særligt de store franske forfattere som Paul Verlaine, Jean Racine og Michel de Montaigne.

Udenadslære var vigtig. Børnene skulle kunne genfortælle eventyr og huske digte udenad. De skulle også lære sprog, lære at spille tennis, spille klaver og bridge.

Børnene skulle også lære at konversere. At være god til at konversere handlede om, at man kunne skabe rammerne for en god samtale.

Gastronomi var også vigtig. Børnene skulle lære at lave fin mad af gode råvarer. 

Som 13-årig kom Henri på kostskole i Bordeaux, hvor den intellektuelle dannelse fortsatte. Lærerne her var nogle af de bedste i Frankrig.

Sin studentereksamen tog Henri på et almindeligt gymnasium i Cahors og afsluttede den i Hanoi.

Henris forældre håbede, at de kunne vende tilbage til Vietnam. De prøvede kortvarigt at flytte tilbage, men det var ikke muligt, fordi der her nu var krig. Vietnameserne ønskede ikke længere, at Frankrig skulle bestemme over deres land.

Henri rejste tilbage til Paris og begyndte at læse jura. 

Drømte om at blive ambassadør
Jurastudiet opgav Henri til fordel for litteratur – en interesse, han har holdt ved lige gennem hele livet. Han har udgivet flere digtsamlinger.

Henri drømte som ung om at blive ambassadør for Frankrig i udlandet. Han ønskede at fortælle om den franske kultur i andre lande.

Undervejs i sin studietid var Henri soldat i Algeriet, og kort tid efter sin universitetseksamen boede han i Hongkong.

I 1963 fik Henri sin drøm opfyldt. Først fik han i konkurrence med 600 andre en stilling i det franske Udenrigsministerium. Kort tid efter blev han sendt til London som ambassadørsekretær. En af hans store opgaver var her at forbedre forholdet mellem Frankrig og Storbritannien.  

En privat middag i London
Ved en privat middag i London i 1965 mødte Henri kronprinsesse Margrethe. De kom til at sidde ved bord sammen.

I biografien Enegænger – portræt af en prins fortæller Henri, at han og kronprinsessen talte godt sammen, fx om rejser, arkæologi og filosofi. 

Det blev en samtale, der fortsatte. I portrætter af regentparret fortæller de ofte om, hvordan de deler interesser og altid har meget at tale med hinanden om. En af årsagerne er formodentlig, at de begge har flere uddannelser bag sig. Måske også, at de begge er vokset op i internationale familier og har boet i mange forskellige lande.

Henri opgav sit job som ambassadør, flyttede til Danmark og blev gift. Han glædede sig til at lære dette land og dets kultur at kende.

Udover fransk talte Henri engelsk, spansk, vietnamesisk og kinesisk. Nu skulle han lære dansk.

Omvendt så han også frem til at fortælle danskerne om Hanoi i Vietnam, om London og særligt om Frankrig.

På en måde kan man sige, at hans nye tilværelse som medlem af kongefamilien i Danmark var en fortsættelse af dét arbejde, han havde haft som ambassadørsekretær for Frankrig. 

Arbejdet som kongelig
Henri har nu snart boet i Danmark i 50 år. Han har formidlet sin viden om Frankrig og Asien til danskerne ved taler, bogudgivelser, interviews og i mange andre sammenhænge.

Omvendt har han også arbejdet for at udbrede kendskabet til Danmark i udlandet ved at have deltaget i mange officielle besøg og handelsfremstød.

I alt har Henri haft over 70 protektorater – bl.a. NaturBornholm, Zoologisk Have, FN-museet i Frøslevlejren og Dansk Epilepsiforening. Når de kongelige påtager sig et protektorat, skal de skabe opmærksomhed omkring en særlig sag. 

Henri har også støttet sin kone i hendes arbejde. Et arbejde, som mange er enige om, at Dronning Margrethe har gjort godt. Over 80 procent af danskerne støtter monarkiet.

Henri har naturligvis spillet en aktiv rolle i opdragelsen af sine to børn. Den alsidige, intellektuelle og internationale opdragelse, han selv har fået, har han givet videre til sine to sønner, Kronprins Frederik og Prins Joachim. Hermed har han forberedt dem til det arbejde, de skal udføre. 

Nu er Henri over 80 år og gået på pension. Sin tredje alder bruger han ofte i udlandet – tit i Frankrig.

Henri de Monpezat

  • Født: 1934 i Fransk Indokina
  • Forældre: André de Laborde de Monpezat (død: 1998) og grevinde Renée de Monpezat (død: 2001) 
  • Uddannelse: Jura og statskundskab på Sorbonne og kinesisk og vietnamesisk ved École Nationale des Langues Orientales i Paris
  • Aftjente sin værnepligt i Algeriet 1959-62
  • Arbejde: Ansat i Asien-afdelingen i Frankrigs Udenrigsministerium og fra 1963-67 ansat som ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London. 
  • Ægteskab: Gift i 1967 med Kronprinsesse Margrethe  
  • Interesser: Litteratur, poesi, vin, skulpturer og gastronomi.
(Foto: Alex Hutzelsider/Polfoto)
TEKST 2
Henri-Marie-Jean-André de Laborde de Monpezat blev gift med Kronprinsesse Margrethe i juni 1967. De blev viet i Holmens Kirke i København, og Henri blev ved den lejlighed prins.

Prins Henrik kaldte sin kone for ”havens allersomdejligste pynt” i sin bryllupstale og lovede i samme tale, at han ville blive 100 procent dansk. 

Dét kan man godt diskutere, om han blev. Han lærte i hvert fald aldrig sproget ordentligt. Han kunne i forvejen tale mange sprog.

Mange undskyldte hans dårlige dansk med det forhold, at det var svært at lære sprog, når man var voksen. Men det kunne ikke være hele sandheden, særligt ikke med den flair for sprog, som han havde. Prinsesse Marie og kronprinsesse Mary var i øvrigt to gode eksempler på voksne, der har lært at tale dansk uden stor accent. 

Stort engagement i Château de Caïx 
Megen af sin tid har Prins Henrik også brugt uden for Danmark og særligt på sit vinslot, Château de Caïx, i Frankrig. Slottet ligger tæt på det sted, hvor han voksede op. Dronning Margrethe og prins Henrik købte slottet i 1974. Pengene havde de fået af det danske folk i bryllupsgave.

Slottet var i en forfærdelig stand, da regentparret overtog det. De brugte mange millioner på at sætte det i stand.

Bagefter brugte Prins Henrik meget af sin tid på at dyrke vin her. Igennem en årrække blev der hvert år produceret 100.000 flasker vin på Château de Caïx.

100.000 flasker lyder af meget, men det er det ikke. Vinslottet fik aldrig rigtig overskud. Indtægter og udgifter gik lige op. En pressemeddelelse fra det danske hof fra sommer 2015 fortæller, at produktionen af vin på Château de Caïx stoppede. Hvordan slottet fortsat skal finansieres, står der ingenting om. 

Prins Henrik blev fornærmet
Prins Henrik fik i 2002 stor opmærksomhed ved nytårskuren på Christianborg Slot.

Dronning Margrethe var faldet ned ad en trappe og havde brækket to ribben. Hun kunne ikke være vært, som hun plejede.

Prins Henrik havde fået at vide, at han i stedet skulle være vært, men sådan blev det ikke. De udenlandske diplomater og ambassadører hilste først på Kronprins Frederik og derefter på prins Henrik. 

Pressen og de udenlandske gæster opfattede med andre ord Kronprinsen som vært for nytårskuren i stedet for Prins Henrik. Det gjorde Prins Henrik meget vred.

Det var lidt uklart, hvem der havde ansvaret for misforståelsen, men mange mente, at det var blevet planlagt hos den kongelige hofmarskal. Måske i samråd med Dronningen.

Prins Henrik udtalte, at han ikke ville være gæst i sit eget hjem. Han blev så fornærmet over denne situation, at han rejste. Til BT sagde han:

- Jeg er taget til Caïx for at tage mit liv op til overvejelse. 

Prins Henrik udtalte senere, at han var utilfreds med ikke at have den samme position som sin kone. Han forklarede, at man aldrig ville behandle den svenske Dronning Silvia på samme måde. Hun havde modsat Prins Henrik den samme position som sin mand, Kong Gustav.

Prins Henrik ville kaldes konge
Hans titel var et andet problem. Mary vil fx blive dronning, når Frederik bliver konge. Anderledes for Prins Henrik. Han bliver aldrig konge.

Selv siger Prins Henrik, at han ikke er interesseret i at blive kaldt konge, men spørgsmålet er, om han er ærlig. Ikke mindst når man tænker på, hvor meget titler betyder i den adelige familie, hvor han er vokset op.

Enden på krisen blev, at Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og Prins Joachim rejste ned til Prins Henrik på Château de Caïx. Her afholdt de et fælles pressemøde, hvor de sagde, at de nu så fremad.

En ny lov
I 2009 blev den danske tronfølgerlov lavet om. Drenge og piger blev med lovens vedtagelse ligestillet.

Det får betydning for Prins Christian. Når han får børn, bliver den førstefødte arvtager til tronen – ligegyldigt om det er en dreng eller en pige.

Da loven i 2009 blev lavet om, viste det sig igen, at denne sag betød meget for Prins Henrik. Han udtalte her, at han håbede, at mænd vil blive lige så ligestillet som piger.

Droppede han Dronningens fødselsdag?
I april 2015 fejrede Dronning Margrethe sin 75 års fødselsdag. Begivenheden skulle fejres med traditionel vinken fra balkonen på Amalienborg, karettur gennem København og gallamiddag.

Kort før festlighederne fortalte Dronning Margrethe, at Prins Henrik havde fået influenza, og at han desværre ikke kunne deltage i nogen af arrangementerne. 

Under et pressemøde forklarede hun, at han var meget dårlig af sin sygdom. Det underlige var bare, at han to dage senere blev set i Venedig. Han så påfaldende rask ud.

Der var flere billeder i medierne, hvor man kunne se, hvordan han sad smilende på en bænk i solen. Mange spekulerede på, hvorvidt han overhovedet havde været syg.

Prins Henrik modtager stadig otte millioner kr. fra den danske stat i apanage om året, selv om han er gået på pension. Apanage er et andet ord for løn.

Et par dage efter nytår 2016 kunne BT bringe en artikel med et billede af ham. Det var taget hos en kunstner i Napoli og samtidig med, at der var nytårskur i Danmark. Man kan åbenbart konkludere, at han fint kan holde til at besøge kunstnere i det varme Syditalien, men ikke klare en nytårskur i det vintergrå Danmark.
Kilder
  • Stéphanie Surrugue: Enegænger – Portræt af en prins, Politikens Forlag 2010
  • Jørgen Eskild Høigaard: Krisen i Kongehuset, Forlaget Hovedland 2002

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Hvilken rolle spiller det danske kongehus i den danske styreform?
  • Hvad er forskellene på et konstitutionelt monarki, et monarki, en republik og et demokrati? Brug teksten og nettet til at finde inspiration til dit svar.
  • De to tekster i artiklen fremstiller Prins Henrik fra to forskellige vinkler. Sammenlign de to tekster om Prins Henrik med udgangspunkt i følgende punkter:
    • Prins Henriks liv og drømme
    • Prins Henriks karriere – herunder hans arbejde som kongelig i Danmark
    • Prins Henriks ønske om at gå på pension
  • Hvordan tror du, at Prins Henriks liv passer med hans drømme?
  • Synes du, det er rimeligt, at Prins Henrik kan gå på pension, når han stadig modtager apanage af den danske stat?
Du kan bruge svararket til din besvarelse.