Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

 
Af Anders Stig Christensen og Carsten Linding Jacobsen

1. Hvad ved I om EU?

  • Brug et minut til hver især at reflektere over, hvad I ved om EU.
  • Snak i klassen om, hvad I kommer til at tænke på, når snakken falder på EU. I kan bl.a. komme ind på:
      • Hvad er EU?
      • Hvad laver EU?
      • Hvorfor har vi EU?
      • Hvilke institutioner er der i EU?
  • Valg den 26. maj 2019

    Valget til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år i alle EU’s medlemsstater. Det seneste valg fandt sted i slutningen af maj 2014. Det kommende valg finder sted i perioden 23.-26. maj 2019 i de enkelte medlemslande.

    Søndag den 26. maj 2019 skal de danske vælgere tage stilling til, hvem der fremover skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet.

    Det bliver samtidig det første parlamentsvalg, efter at Storbritannien til marts 2019 forlader EU-fællesskabet (se fx Brexit – Storbritannien forlader EU). Det betyder, at det samlede antal parlamentarikere vil falde fra 751 i dag til 705.

    Trods det vil Danmark få et ekstra sæde i parlamentet. Hvor Danmark i dag har 13 parlamentarikere, vil vi fremover få 14.

    Foto: mrced1/iStock

    Fred, handel og samarbejde

    Samarbejdet i EU omfatter 28 lande, som handler sammen og laver fælles regler for landenes 500 mio. borgere. EU's mål er at sikre fred og velstand i Europa.

    Sådan virker EU

    Når der skal laves nye love i EU, skal de igennem Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet.
    Det kan være en lang proces at vedtage love, som skal gælde i alle 28 lande.

    Danmark i EU

    Danmark er med til at bestemme lovene i EU. Men EU påvirker også dansk lovgivning. Afgiver Danmark for meget magt til EU, eller er det positivt, at landene arbejder for fælles regler?