Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber



Af Anders Stig Christensen


Lars Løkke Rasmussen var statsminister fra den 5. april 2009 til den 3. oktober 2011 og blev igen udnævnt til statsminister den 28. juni 2015. © Tariq Mikkel Khan/Polfoto

Ifølge grundloven skal der være valg til Folketinget mindst hvert 4. år. Statsministeren kan dog udskrive valg når som helst, inden de fire år er gået.

Når der bliver udskrevet valg, beholder medlemmerne af Folketinget deres mandater, indtil valget er afholdt, også selv om de ikke stiller op til det nye valg. 

Det seneste valg til Folketinget fandt sted torsdag den 18. juni 2015. Det næste folketingsvalg skal derfor holdes senest den 17. juni 2019. Reglerne om udskrivelse af valg står i grundlovens § 32.

Sæt kryds, når du bliver 18 år
Ved folketingsvalget bestemmer borgerne, hvem der skal sidde i Folketinget og være dem, der skal vedtage de love, som gælder i Danmark.

Folketingsvalget afgør, om Lars Løkke Rasmussen skal fortsætte som statsminister. For at være statsminister skal man have et flertal bag sig i Folketinget.

Lars Løkke Rasmussen står i øjeblikket i spidsen for den ”blå blok”, som er Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Hvis ”blå blok” får flertal efter valget, kan Lars Løkke Rasmussen blive statsminister igen.

Over for blå blok står "rød blok", som består af partierne: Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF, Alternativet og Enhedslisten.

Alle danske statsborgere, som er fyldt 18 år, er med deres kryds med til at bestemme, hvem der skal sidde i Folketinget og lovgive i Danmark.

Folkestyre

Danmark er et demokrati, dvs. at folket eller borgerne styrer landet.
 
Demokratiet kaldes repræsentativt, fordi borgerne vælger politikerne som deres repræsentanter. Når politikerne er valgt til Folketinget, vedtager de lovene. Det repræsentative demokrati i Danmark består således af folket og Folketinget.

  • Folket er alle landets stemmeberettigede borgere. De stemmer på de politikere, som, de ønsker, skal være deres repræsentanter i Folketinget.
  • Folketinget vedtager landets love, og lovene påvirker borgerne.

Hvis borgerne er utilfredse, må de vælge nye politikere ved næste folketingsvalg. Dette er grundlaget i folkestyret.

1. Hvad ved du om folketingsvalg?

  • Se videoklippet Folketingsvalg
  • Hvor stor en valgdeltagelse plejer der at være ved et folketingsvalg?
  • Hvilke oplysninger i filmen er nye for dig?
  • Er det vigtigt at stemme? Hvorfor?

Hvad handler valget om?

Hvert valg har nogle temaer eller emner, der bliver diskuteret meget, og som har betydning for, hvor vælgerne sætter deres kryds.

Efter valget

Når valget er afgjort, bliver valgresultatet analyseret af politikere og af valgeksperter. De forsøger at give svar på spørgsmålet: Hvorfor gik valget, som det gik?