Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

OVERBLIK OG OPSAMLING

Hver gang du er færdig med et emne/tema, skal du tage stilling til, hvordan du vil arbejde med det til afgangsprøven, hvis du trækker dette emne/tema.
 
Til hvert forløb på fagportalen finder du et i-ark med titlen Opsamling på [forløbstitel] ligesom eksemplet i ressourceboksen: Opsamling på emne/tema (skrivbar pdf/i-ark).

Det pågældende i-ark kan du bruge til to ting. Du kan:
  1. få overblik over, hvad du arbejdede med i forløbet
  2. huske,  hvilke delemner og problemstillinger du fandt interessante, da du arbejdede med forløbet.
 

Få overblik

Brug MindMeister på Skoletube.dk til at skabe overblik over det emne/tema, du har arbejdet med.


  • Brug skabelonen ”blank” til at lave dit mindmap over temaet/emnet. 
  • Sæt emnets/temaets overskrift i midten, og fordel de forskellige undertemaer/-emner ud fra overskriften.
  • Indsæt faglige begreber, cases, og hvad du ellers har arbejdet med i løbet af temaet/emnet på de forskellige grene i mindmappet.

Hvad fangede mig?

Svar på spørgsmålene på Opsamling på [forløbstitel]. Du kan bruge svarene til at blive klogere på, hvilken problemstilling du kunne tænke dig at arbejde med i slutningen af 9. klasse.

Problemstilling

En problemstilling består af et eller flere spørgsmål, som du:
  • ikke kender svaret på i forvejen
  • undrer dig over
  • ikke blot kan svare ”ja” eller ”nej” til
  • må undersøge for at kunne svare på
I en problemstilling er det en fordel at stille spørgsmål, som begynder med ”hvad”, ”hvordan”, ”hvorledes” eller ”hvorfor”.
 
Spørgsmålene kan lægge op til undersøgelser på forskellige niveauer:
  • Beskrivende: Baggrundsviden. Hvem, hvad, hvor, hvilke, hvornår, hvordan?
  • Forklarende: Hvordan hænger det sammen? Hvorfor hænger det sådan sammen?
  • Vurderende/handlende: Hvordan forholder du dig til problemet? Hvilken betydning har det for dig og andre? Hvilke muligheder er der for at gøre noget?