Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Fup og falske nyheder på nettet


Publiceret februar 2017 og opdateret december 2018


© Colourbox

Af Lise Penter Madsen

Aldrig tidligere har løgnehistorier spredt sig så hurtigt, som det sker i dag takket være de sociale medier. Falske nyheder kan bruges som redskab til at fremme bestemte politiske mål, og det er farligt for demokratiet. Men de mange falske historier har også igangsat en modbevægelse til kamp for sandheden.

Der sker så mange vilde, vanvittige og uhyggelige ting i verden. Hvorfor skulle det så ikke være rigtigt, at Paven støttede Donald Trump i det amerikanske præsidentvalg i november 2016? Eller at Hillary Clinton havde bestilt et lejemord?

Ingen af delene er sande. Men de er to eksempler fra den mængde af løgnehistorier og falske nyheder, der blev delt på de sociale medier under den amerikanske valgkamp.

Ifølge en amerikansk undersøgelse fra analyseinstituttet Ipsos Public Affairs kunne tre ud af fire amerikanere ikke skelne mellem de sande og falske nyhedshistorier og udsagn, der overstrømmede nettet under præsidentvalget.

Ifølge en anden amerikansk undersøgelse, fra analyseinstituttet Pew Research Center, siger 23 % af voksne amerikanere, at de har delt falske nyheder på nettet.

14 % har bevidst delt falske nyheder. Nogle fordi de ønskede at sprede misinformation, andre for underholdningens skyld, atter andre fordi de ville gøre opmærksom på, at det var en falsk nyhed.
 
Danskere deler også falske nyheder
Kan de amerikanske undersøgelser bruges til at sige noget om danskernes forhold til falske historier på Facebook og andre sociale medier?

Vi har ingen tal på det, men eksperter, som mediehuset Mandag Morgens faktatjeneste TjekDet, har talt med, siger, at danskerne er lige så tilbøjelige til at dele falske nyheder.

Benjamin Rud Elberth, der rådgiver i sociale og digitale medier og ejer virksomheden Digitaltaktik.dk, siger til TjekDet:

“Der er ikke forskel på danskerne og amerikanerne, hverken i forhold til lysten til at dele – eller evnen til at gennemskue falske historier. Jeg ser så mange, der deler alt, hvad de kan komme til at dele. Og det har været et generelt problem længe, specielt i det politiske.”

Teenagere i en lille by i Makedonien lancerede over 100 hjemmesider med domænenavne, der lød legitime. Navne som WorldPoliticus.com, TrumpVision365.com, USConservativeToday.com, DonaldTrumpNews.co og USADailyPolitics.com. Herefter opfandt de en tsunami af spektakulære falske nyheder, fik mange klik og dermed reklameindtægter. Kilde: Buzzfeed.com

Fakta konkurrerer med følelsesmæssige argumenter
Udbredelsen af falske nyheder indgår i en større historie, om at vores samtid er postfaktuel. Vi lever i et postfaktuelt samfund, hvor fakta konkurrerer med følelsesmæssige argumenter.

Nogle politikere glider af på ekspertviden og udlægger, hvad de synes, mener og tror, som var der tale om indiskutable kendsgerninger.

Rækken af eksempler på, at politikere – danske som udenlandske – har fordrejet sandheden og fremstillet populistiske påstande som fakta, er lang.
 
Det er ikke nyt, at politikere eller deres sympatisører tvister sandheden og bruger fejlagtige oplysninger som redskaber til at fremme bestemte politiske interesser.

Internettet har givet os adgang til en guldgrube af informationer, og de sociale medier kan sprede informationerne med lynets hast. Det har givet usandhederne gode vækstbetingelser. Nogle gange med voldsom gennemslagskraft, der rækker længere end blot at genere og underminere en politisk kandidat.

Det gælder fx for historien ”Pizzagate”, der blev spredt på bl.a. Facebook og Twitter under den amerikanske valgkamp. Ifølge den falske historie drev Hillary Clinton og Demokraterne børneprostitution fra en pizzarestaurant i Washington D.C.. En borger tog historien for pålydende og skød med en riffel ind i restauranten. Heldigvis ramte han ingen mennesker.

Politisk argumentation i det postfaktuelle samfund

En artikel på dr.dk fra den 4. januar 2017 fortæller, at den danske regering ønsker, at bilister skal have lov til at køre hurtigere end i dag på udvalgte landeveje og motorveje.

Artiklen refererer trafikforskere, der advarer og henviser til undersøgelser, der viser, at øget hastighed koster flere trafikdræbte.

Alligevel har regeringen bedt Vejdirektoratet undersøge mulighederne for at hæve fartgrænserne på udvalgte vejstrækninger.

I artiklen forklarer transportminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance:

”Nogle steder har vi hastighedsgrænser, der er unaturligt lave. Altså lavere end det folk opfatter som en fornuftig hastighedsgrænse.” Og ”Det er vigtigt, at vi har hastighedsgrænser, som folk opfatter som fornuftige, fordi fornuftige hastighedsgrænser er grænser man overholder.” 

De to citater er et eksempel på, hvordan en politiker kan glide af på ekspertviden og omforme holdninger til kendsgerninger. Ole Birk Olesen "fastslår", at nogle steder har vi hastighedsgrænser, der er unaturligt lave. Og han argumenterer ikke-eksakt med ”fornuftige hastighedsgrænser er grænser man overholder”.
 
(Kilde: Eksperter advarer regeringen mod at hæve fartgrænsen, dr.dk, 4. januar 2017)

Eksempler på kilder til falske nyheder

  • Politikeres opslag med urigtige påstande i tweets eller på Facebook og andre sociale medier. 
  • Netmedier, der med et politisk, religiøst eller andet formål manipulerer med sandheden. 
  • Netmedier, der ikke er drevet af politiske motiver, men opfinder historier, der er så spektakulære, at de får mange klik og dermed skaber reklameindtægter. 
  • Satiresites, men det er sjældent, at deres historier bliver mistolket som sande.

Fire kategorier af falske nyheder

Atlantic Council er en amerikansk organisation (tænketank), som beskæftiger sig med digital kriminalteknisk forskning.

Atlantic Council har fundet fire kategorier af falske nyheder:
  1. forvrængning. Falske nyheder, der formidler et usandt budskab ved at forvrænge fakta.
  2. forkastning. Falske nyheder, der prøver at afvise historier og anklager uden årsag.
  3. afledning. Falske nyheder, der forsøger at aflede opmærksomheden fra sandheden ved at ændre dagsordenen.
  4. afskrækkelse. Falske nyheder, der forsøger at afskrække forskere fra at undersøge falske nyheder. Det kan være ved at true dem på sociale medier eller på anden vis chikanere dem digitalt.
Kilde: Sådan ser falske nyheder ud: Internettets løgnehistorier spiller på clickbait, forvrængninger og kontroverser (Politiken, 25. april 2018)
Demokratiet bliver udfordret
De færreste af os kan sige os fri for at have liket eller delt en historie, som vi hverken har læst eller faktatjekket. Måske har vi liket, bare fordi vi godt kunne lide budskabet i overskriften, eller fordi en af vores venner havde liket.

Ude i virkeligheden såvel som på de sociale medier færdes vi fortrinsvis i grupper og fællesskaber med andre, der mener som os selv og har de samme værdier. Vi bevæger os i såkaldte ekkokamre. Det vil sige, at vi på de sociale medier bliver udsat for flere historier, der bekræfter vores eget livssyn og egne holdninger, end for historier der står for de modsatte synspunkter.

Tendensen forstærkes af tjenester som fx Facebook og Google, der arbejder med cookies, der giver os mere af det samme. Har vi klikket på én slags nyhed, får vi flere af samme skuffe.

Vi kender det også, hvis har googlet på fx et par støvler, vi gerne vil købe. Pludselig dukker der reklamer for støvler op på vores væg på Facebook.
 
Vi risikerer at blive ensidigt oplyst, hvis de sociale medier er vores primære nyhedskilde, og det kan sætte demokratiet under pres, fordi demokratiet er baseret på, at borgerne træffer informerede valg. Det bliver selvfølgelig ikke bedre, hvis vi via de sociale medier tilmed bliver fodret med falske nyheder.

Nyhedskilder

  • 47 % af danskerne får nyheder fra Facebook
  • 16 % af de 18-24-årige i 2015 angiver, at sociale medier er deres vigtigste nyhedsmedie, mens gennemsnittet for hele befolkningen er 5 % 
(Kilde: ”Danskernes brug af nyhedsmedier” fra Center for Magt, Medier og Kommunikation på Roskilde Universitet)

To danske netmedier under kritik

To danske netmedier er beskyldt for at være usaglige og antyde sammenhænge, de ikke har dokumenteret:
  1. Det indvandrerkritiske Den Korte Avis: I december 2016 besluttede en lang række store virksomheder og organisationer som Nordea, IKEA, Føtex, Telia, YouSee, TUI Danmark, Spies og Elgiganten, at de ikke længere ville reklamere på mediet. Fx forklarede Nordeas marketingschef, at banken ”ikke kunne stå inde for det journalistiske indhold”. Efterfølgende meldte Dansk Folkepartis Marie Krarup ud, at hun ville boykotte de firmaer, der trak deres annoncer fra mediet.
  2. NewSpeek Networks har viderebragt rygter fra amerikanske konspirationssites. Den ene af værterne, teologen Iben Thranholm, har blandt andet videreformidlet et amerikansk rygte om, at Hillary Clintons kampagneleder, John Podesta skulle have været indblandet i satanistiske ritualer.
Facebook vil mærke falske historier
Særligt Facebook er både i USA og mange andre lande blevet kritiseret for at lade falske historier flyde frit på sin platform. Falske nyheder er ”et alvorligt demokratisk problem”, hedder det hos de traditionelle danske mediers forening, Danske Medier.

”Det er et stort problem, at Facebook i modsætning til de redigerede medier, som står til ansvar for deres udgivelse, ikke påtager sig et ansvar og ser på, hvad det er, man formidler,” sagde Christian Kierkegaard, journalistisk direktør i Danske Medier til Politiken den 16. november 2016.

Hårdt trængt af kritikken vil Facebook nu gøre et forsøg med, at brugerne kan rapportere en mistanke om, at en nyhed er fuld af løgn. Hvis flere bedømmer samme nyhed til at være falsk, vil Facebook sende den videre til organisationer, der har erfaring med at faktatjekke.

Facebook vil fx samarbejde med nyhedsbureauet Associated Press. Hvis det viser sig, at historien er usand, vil den blive mærket med ”omstridt”.

En bevægelse for sandheden er sat i gang
I det hele taget synes mængden af falske nyheder at have sat en modbevægelse i gang.

Amerikanerne strømmer til de store gamle aviser som New York Times og Wall Street Journal, der kun en uge efter præsidentvalget den 8. november 2016 havde mangedoblet antallet af abonnenter. Det tolkes som en reaktion på alt det løgn, sludder og fup, der blev delt under valgkampen. Nu ville amerikanerne have redigeret kvalitetsjournalistik.

Derudover er der opstået en lang række (amerikanske) netmedier, der faktatjekker udsagn og nyhedshistorier. Nogle af medierne har eksisteret i flere år, men det seneste år er trafikken på deres sider øget markant, oplyser de selv.

Herhjemme har vi Detektor på DR, der faktatjekker. Mediehuset Mandag Morgen etablerede i november 2016 tjenesten TjekDet, der både bringer egne faktatjek og anbefaler andre indenlandske og udenlandske kilders tjek af påstande. 

Det kan blive en underholdende sport at afsløre falske nyheder – uanset, om vi er enige eller uenige i budskaberne.
Falske nyheder under lup
Regeringens ytringsfrihedskommission vil undersøge falske nyheder. Kommissionens arbejde skal være afsluttet senest ved udgangen af 2018.

Ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal kommissionen bl.a.:
  • definere, hvad falske nyheder er,
  • hvordan vi identificerer dem, og
  • hvordan vi kommer problemet til livs.
Ved et kommissionsarbejde undersøger en gruppe eksperter et problem og kommer med anbefalinger til regeringen om, hvad der kan gøres i fremtiden.

(Kilde: Politiken, 20. juni 2017: Plan mod falske nyheder får kritik)
Det kan være meget svært at kende forskel på skidt og solid information – især i nyheder om indvandring, islam, islamisme og terror (se KAMPZONE). Dette nyhedsstof er ofte kendetegnet ved en stærkt holdningspræget kommunikation eller bevidst plantning af falske informationer.

Ordforklaringer:

  • Biased news: holdningspræget journalistik
  • Desinformation: bevidst udbredelse af falske eller misvisende oplysninger
  • Fake news: falske oplysninger bragt med forsæt i et format, der ligner rigtig journalistik
  • Propaganda: systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der med ord, billeder og musik sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd
Kilde: Pierre Collignon: "Tilbage til virkeligheden. Kampen mod fake news, løgne og manipulationer", Gyldendal 2018. © Foto og grafik: MicroStockHub/iStock og Nils Thobo-Carlsen/Gyldendal

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Find tre historier på de sociale medier, som du ved første øjekast vurderer til at være falske. Hvorfor tror du umiddelbart, de er falske? Prøv derefter at tjekke dem efter. Havde du ret eller ej, og hvad gør dig sikker på din vurdering? Byt derefter med din sidemand, uden at I fortæller, om historierne var falske eller sande. Tjek nu hinandens tre historier og se, om I kommer frem til samme resultat.
  • Er du nogen sinde hoppet på en eller flere falske historier på de sociale medier? Var historierne troværdige, eller blev du snydt af, at de var sat op som rigtige nyheder?
  • Hvad skal der til, for at du liker eller deler en historie på de sociale medier? Læser du historierne først? Har du nogensinde delt en historie, som du vidste var usand? Hvorfor?
  • Læst artiklen Sådan dræber vi de falske nyheder (Politiken), hvor seks mediemennesker og medieiagttagere giver deres bud på, hvordan man kommer kommer falske nyheder til livs. Hvem er du mest enig med og hvorfor? Giv selv et bud.
  • DR udarbejdede i november 2016 en lille test med screenshots af 20 nyhedshistorier – både falske og sande. Prøv testen og brug evt. de gode råd fra TjekDet: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet.

  • Du kan bruge svararket til din besvarelse.

Læs mere om fake news

I serien De store fagbøger kan du læse mere om fake news.

Fake news giver dig et nuanceret billede af de motiver, der ligger til grund for at lave falske nyheder. Bogen giver dig også viden om fake news gennem tiden, nye teknologiske udviklinger, der har gjort det lettere at producere og sprede falske nyheder, og hvad fake news betyder for demokratiet og for den enkelte.