Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber
FORSLAG TIL ÅRSPLANER 2018/19

Af Nanna Begtrup Kristensen og Lennart Møller Brendstrup Laursen

Du kan udarbejde din egen årsplan ved at anvende Planlæggeren.

En anden mulighed er at bruge vores skabelon til årsplaner, som ligger i redskabskassen til læreren sammen med eksempler på årsplaner til hhv. 8., 9. og 10. klasse.

© Gyldendal

Årsplanerne er bygget op over emner/temaer, som dækker bredt inden for kompetenceområderne på hver årgang. Samfundsfaglige metoder er tænkt ind i forbindelse med de forskellige emner/temaer.

Hvert emne/tema tager udgangspunkt i indhold her på fagportalen. Derudover har vi til hvert forløb suppleret med artikler fra Spot på verden, rollespil, gratis onlineressourcer og forslag til andre udtryksformer som fx besøg eller ekskursioner.

Årsplanerne kan anvendes som en guide rundt i forløbene på portalen, hvor alle forløb er didaktiserede og understøtter den gode undervisning.

Vi har indbygget en progression i årsplanerne. På hvert trin er alle kompetenceområderne i spil.
  • 8. årgang er der lagt vægt på tilegnelse af de grundlæggende begreber og sammenhænge. Vi har valgt at tage udgangspunkt i dilemmaer og problemstillinger, som er genkendelige fra elevernes egne liv – fra den nære virkelighed. Vi har lagt vægt på, at eleverne ofte argumenterer og diskuterer på baggrund af tildelte roller eller synspunkter. Det er vores erfaring, at det er mindre sårbart ikke at stille sig selv på spil. På den måde får vi flere elever aktive i debatterne.
  • 9. årgang har årsplanen fået et lidt bredere perspektiv – fra den nære virkelighed til det nationale og globale niveau. Forløbene tager i højere grad udgangspunkt i temaer/emner, som involverer kompetencerne funktionelt. Vi lægger samtidig op til, at eleverne i stigende grad bliver undersøgende og problematiserende. De skal på 9. årgang argumentere og diskutere på baggrund af en personlig stillingtagen. 
  • 10. årgang samler vi elevernes viden og kompetencer fra 8. og 9. klasse i længere, tværgående forløb, som inddrager alle delprocesserne i undersøgende projektforløb.

    De to temaer på 10. årgang om hhv. danskhed og terrorisme er bygget op efter samme model som prøven efter 9. klasse. Eleverne skal ikke til prøve i 10. klasse, men de er fortrolige med processen. Begge temaer åbner med en teaser fra Spot på verden som udgangspunkt for en klassedebat og en fælles indledende brainstorm om problemstillinger. Eleverne går derefter på opdagelse i hele materialet og udarbejder egne problemstillinger, som de besvarer ved hjælp af op til fem selvvalgte kilder. De afslutter med en fremlæggelse.

    I forløbet, der tager udgangspunkt i Jobs i Danmark, er der fokus på, at eleverne arbejder med deres uddannelsesafklaring. De skal på baggrund af kendskab til det danske arbejdsmarked kunne tage stilling til egne faglige, personlige og sociale kompetencer i forbindelse med eget uddannelsesvalg. Vi lægger op til, at der etableres et samarbejde med det lokale erhvervsliv – offentligt som privat – om besøg på virksomheder, institutioner, værksteder osv. Vi vil anbefale også at inddrage UU og evt. jobcenteret.

    Forløbet om globale værdikæder har vi taget med som et helt forløb fra fagportalen. Vi har suppeleret med en kobling til virkeligheden, hvor eleverne skal finde aftryk af de globale værdikæder i deres nærmiljø, fx ved at gå i butikker eller besøge erhverv.

    Det sidste forløb er tænkt som en evaluering af elevernes samfundsfagsundervisning gennem tre år. Undersøgelser viser, at danske elever har en stor viden om demokrati, politik og samfundsforhold, men at de ikke er så aktive og deltagende i demokratiet. I dette forløb lægger vi op til, at eleverne først præsenteres for seks eksempler på forskellige måder at være aktiv, demokratisk medborger på. De små film er produceret af DR. Derefter skal eleverne tage udgangspunkt i et af de tidligere emner fra deres samfundsfagsundervisning, som de blev særligt interesserede i eller nysgerrige på. De skal producere en lille film om, hvordan de kan være handlende, demokratiske medborger og sætte et aftryk på netop den dagsorden, der har gjort indtryk på dem.

     For hvert forløb kommer vi med forslag til at arbejde med den åbne skole, ekskursioner og besøg.

I forbindelse med hver tema/emne er faglig læsning (og ofte faglig skrivning) en central del af arbejdet. Faglig læsning handler om, at eleverne bliver i stand til at bruge, omdanne og tilføje den viden, der er i teksterne til det, de vidste i forvejen. Inden læsning er det vigtigt at skabe en forforståelse ved sammen med eleverne at have forventninger til teksten og blive opmærksom på, hvad vi ved i forvejen, og hvad vil vi gerne vide.

Under læsningen skal eleverne fleksibelt kunne anvende forskellige læsestrategier, som støtter dem i at huske og systematisere den nye viden, de får. Det kan de fx gøre ved hjælp af begrebskort, dobbeltkolonne-notater og årsag-følge-notater.

Kommentarer til årsplanernes indhold og form

  1. I årsplanerne har vi ikke indsat ugetal, men angivet, hvor lang tid vi mener hvert forløb tager. Det afhænger selvfølgelig meget af, hvor mange af de supplerende aktiviteter, man inddrager. Dette for at opnå størst mulig fleksibilitet i forhold til udefrakommende omstændigheder fx folketingsvalg, kommunevalg, valg til EU, krig eller lign. større begivenheder. I forhold til progressionen og sværhedsgraden i forløbene kan du med fordel fastholde rækkefølgen. Der er en tidsbuffer i årsplanen til ”hvad der måtte komme”, fx lejrskole, introduktionsskurser på ungdomsuddannelserne, helligdage og ikke mindst aktuelle samfundsfaglige begivenheder, som er oplagte at inddrage i undervisningen. 
  2. Alle temaer/emner tager udgangspunkt i fagportalens indhold, forløb eller dele af forløb. Alle forløbene er didaktiserede og indeholder forskellige kildetyper og aktiviteter udover baggrundsstof.
  3. Vi har skrevet, hvilke faglige begreber og problemstillinger, der arbejdes med i årsplanens forløb. Problemstillingerne har flere formål, dels kan de fungere som læringsmålsanvisende for eleverne, dels er de eksemplariske for eleverne, når de skal formulere deres egne problemstillinger. Desuden skal problemstillingerne fremgå af opgivelserne til censor i forbindelse med prøven. 
  4. Tekster og andre udtryksformer angiver forslag til supplerende tekster og andre udtryksformer. Enkelte kilder her er også en del af forløbene, men ellers er det primært supplerende materiale. I forhold til den afsluttende prøve er det vigtigt, at eleverne er fortrolige med et bredt udvalg af kildetyper. De må kun inddrage kildetyper, de kender fra undervisningen, i deres egen problembaserede undersøgelse til prøven. Det kan derfor være en god ide at fremhæve specifikke kilder (og dermed kildetyper), der er arbejdet særligt målrettet med. 
  5. Under Aktiviteter/bemærkninger angives forslag til aktiviteter, som kan supplere forløbene. Vi har løbende indtænkt elementerne, som er en del af den afsluttende prøve. Det betyder, at eleverne, når de er gennem årsplanen, har arbejdet med understøttende produkt, problemstillinger, lærerstillede spørgsmål og præsentation. Der er inddraget et bredt udvalg af kulturteknikker, men det skal alene forstås som eksempler. Det er også her, vi har suppleret med forslag til aktiviteter, hvor eleverne selv arbejder med kompetenceområdet samfundsfaglig metode. Det giver ofte god mening at arbejde tværfagligt med andre fag. Dette er angivet under bemærkninger.
  6. I årsplanen under Aktiviteter/bemærkninger anvendes begrebet åbner, hvilket blot betegner en aktivitet eller andet, som fx kan kickstarte et forløb, skabe motivation/undren eller kortlægge elevernes forforståelse.

Tidsforbrug

Årsplan 8. klasse
Til rådighed: 40 uger – 80 lektioner. Årsplanen beslaglægger 68 lektioner.

Årsplan 9. klasse
Til rådighed: 32 uger – 64 lektioner. Årsplanen beslaglægger 54 lektioner.

Årsplan 10. klasse
Til rådighed: 36 uger – 72 lektioner. Årsplanen beslaglægger 62 lektioner.
Nye undervisningsforløb, som publiceres på fagportalen i løbet af skoleåret 2018/19, indgår først i årsplaneksemplerne det følgende skoleår, men vil naturligvis løbende være tilgængelige i Planlæggeren.

Kontakt Gyldendal

Hvis du har kommentarer til vores forslag til årsplaner, eller hvis du gerne vil dele din egen årsplan med andre samfundsfagslærere her på fagportalen, så skriv til Kim Møller Hansen.