Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Menneskerettigheder og udvisninger


Publiceret november 2017

Den kroatiske statsborger Gimi Levakovic undgår at blive udvist, sagde Højesteret den 12. maj 2016. © /ritzau/Jakob Jørgensen

Af Helle Hinge

Man kan blive udvist af et land. Det sker ofte, hvis man har lavet hård kriminalitet, og man ikke er statsborger i landet. Mange danskere synes, at der bliver udvist for få kriminelle i Danmark. Men domstolene vælger ofte at lade kriminelle blive. Det handler om deres menneskerettigheder.

Menneskerettigheder
Menneskerettighederne blev udarbejdet i 1948 – efter Anden Verdenskrig. Formålet var at fremme frihed og fred.

Der er flere udgaver af menneskerettighederne, men de handler om det samme.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev lavet af Europarådet i 1950. Den har været en del af dansk lov siden 1992 – på linje med Grundloven fra 1849.

Beskyttelse af borgere
Menneskerettighederne handler om, at staten skal beskytte sine borgere. Mennesker har rettigheder, staten har ansvaret.

I lande, som har underskrevet menneskerettighederne, er der institutioner, som holder øje med, om de overholdes. I Danmark er det Institut for Menneskerettigheder.

Rettigheder skal tolkes
Menneskerettighederne er menneskers opfindelse. Selv om de fleste er enige i, at de skal overholdes, så skal de tolkes af mennesker.

Der er ikke altid enighed om, hvordan de skal tolkes. Det er sagen om Levakovic et eksempel på.

Sagen om Levakovic
Gimi Levakovic er 47 år. Han har boet i Danmark, siden han var tre år.

Levakovic er kroatisk statsborger, men har aldrig været i Kroatien og taler ikke kroatisk. Han er født i Italien.

Levakovic er ikke særlig integreret i Danmark. Han har ikke haft et arbejde, og han gik ud af skolen efter 7. klasse.

Levakovic har fået 27 domme – for tyveri, bedrageri, vold, trusler og overtrædelser af færdselsloven.

De fleste domme er mere end ti år gamle. Den længste straf har været to år. Det er ikke en lang straf, og Levakovics straffe har ikke handlet om drab, hård vold eller narko. Den slags bliver man som regel udvist for, hvis man ikke er dansk statsborger.

Levakovic har fire børn og forældreretten til de to børn under 18 år. I 2016 var pigen 15 år, og drengen 11 år. Han ser dem, selv om de er anbragt uden for hjemmet.

De to børn ser ikke deres mor. De siger, at det er vigtigt for dem at se deres far. De er begge danske statsborgere.

Byret, Landsret og Højesteret 
I 2015 bestemte Landsretten, at Levakovic ikke skulle udvises af Danmark. Tidligere havde Byretten ellers bestemt, at Levakovic skulle straffes med tre måneders fængsel. Bagefter skulle han udvises af Danmark i tolv år.

Levakovic blev straffet, fordi han havde en ladt pistol uden tilladelse og havde truet nogle mennesker med at skyde dem.

Landsretten ændrede straffen, så den blev længere, i alt halvandet år. Men Landsretten ville ikke udvise ham.

Det var anklageren ikke glad for, så han ville have sagen i Højesteret, landets øverste domstol. Anklageren håbede på, at Højesteret ville ændre landsrettens afgørelse og udvise Levakovic. 

Hensyn til børnene
I 2016 dømte Højesteret ligesom Landsretten. Levakovic blev ikke udvist. Højesteret så på, om Levakovics kriminalitet var mere alvorlig end det, at han har børn i Danmark.

Levakovic blev ikke udvist, fordi man tog hensyn til de to børn under 18 år. Man ville bryde menneskerettighederne, hvis man skilte dem fra deres far.

Domstoles praksis

Forskellige domstole kan dømme forskelligt, fordi domme er menneskers tolkninger af loven.

Se dommen i Højesteret over Levakovic her.

Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention
I artikel (del) 8, stk. 1, står der:

”Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv […].”

Børnekonventionen
I artikel (del) 9, stk. 1, står der:

”Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv [bedste].”

EU’s opholdsdirektiv
I paragraf 39, stk. 3, står der:

”Der må ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en EU-statsborger, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, hvis den pågældende har haft ophold her i landet i de 10 forudgående år.”
Retsfølelse i strid med loven
”Jeg forstår godt, at det blev en delt afgørelse om udvisning, for der har i dele af pressen været en hetz om, at han og hele hans familie skal smides ud, fordi man påstår, de nasser på samfundet. Men det kan man ikke bruge til noget i en straffesag. Det afgørende er, at når man har boet så lang tid i Danmark, så er man en del af samfundet på godt og ondt.” – Bjørn Elmquist, advokat
Retsfølelse
Når man taler om retsfølelse, handler det om, hvad almindelige mennesker synes er retfærdigt.

Mange synes, at Levakovic burde udvises. Det er, hvad advokaten Bjørn Elmquist mener, når han udtrykker forståelse for de delte meninger om sagen. Men som advokat mener han, at et retssamfund må følge loven. Man kan ikke bare dømme ud fra sine følelser.

Et retssamfund bygger på loven og har domstole, som skal dømme alle retfærdigt. 

Magtens tredeling er grundlaget for retfærdige samfund. De tre magter må ikke blande sig i hinandens beslutninger. Det sker alligevel, når politikere fx ytrer utilfredshed med domme. © Nils Thobo-Carlsen/Gyldendal

Rettigheder og politik
Rettighederne er love, som handler om værdier. Dermed er de også politik.

Politikere har forskellige meninger om rettighederne. De fleste mener, at de er indeholder gode værdier. Andre vil have dem afskaffet, så flere kan udvises.

Holdninger med stærke følelser kommer ofte frem, når der er en enkelt sag, som alle kender fra medierne.
Kuno Sørensen, psykolog i organisationen Red Barnet:
”Når fremtrædende politikere nu udtrykker deres utilfredshed med sagens udfald og foreslår at stramme udvisningsreglerne, sådan at en sag som Levakovics fremover vil ende med en udvisning, er det faktisk i strid med grundtanken i vores servicelov. Der står i serviceloven, at man altid skal træffe beslutninger, som tager udgangspunkt i, hvad der er til barnets bedste.”
Sagen om Salem
Hvis man begår alvorlig kriminalitet, bliver man udvist. Et eksempel er Mahmoud Khalil Salem (også kaldet Fez Fez eller Fis Fis).

Mahmoud Khalil Salem har kone og otte børn i Danmark, men det var ikke grund til at lade ham blive, mente Højesteret.

Børnene havde brug for opdragelse i normal, social opførsel. Det havde han ikke givet dem.

Som bandeleder havde Mahmoud Khalil Salem afkrævet beskyttelsespenge og lavet anden alvorlig kriminalitet. Desuden havde han boet i Libanon i ca. 23 år.

Salem og hans advokat tog sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den var enig med den danske Højesteret. Salem blev udvist i 2015.

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Hvad er forskellene på sagen om Levakovic og sagen om Salem?
  • Hvorfor blev Salem udvist, mens Levakovic ikke blev det? Brug Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Børnekonventionen og EU’s opholdsdirektiv i argumentationen.
  • Hvilke problemer kan der opstå, når politikere blander sig i, hvordan domstolene dømmer? Brug her Kuno Sørensens udsagn og inddrag gerne magtens tredeling.

  • Du kan bruge svararket til din besvarelse.

Arbejd videre i historie og i kristendomskundskab

De temaer, som denne artikel handler om, kan du også arbejde med i: