Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Rigsfællesskabet


Publiceret: maj 2017


Dronning Margrethe overdrog i 2009 selvstyreloven til landstingsformand Josef Motzfeldt i Landstingssalen i Nuuk på Grønlands nationaldag den 21. juni. På denne dag blev Grønland en egen nation og verdens yngste nation. © Keld Navntoft/Scanpix

Af Marie Østergaard Knudsen

I begyndelsen af 2016 skete der noget mystisk i Danmark: Nogen begyndte at tælle alle flagstængerne på de statslige bygninger. Flagstængerne bliver brugt til at flage med Dannebrog, når dronning Margrethe har fødselsdag og ved andre festlige lejligheder. Journalisterne ringede til dem, der har ansvaret for optællingen, men fik svaret: ”Ingen kommentarer!”

Journalisterne gav ikke op så let. Til sidst fik de svar fra selve statsministeren. Han forklarede, at han på et tidspunkt havde luftet ideen om, at man skulle flage i Danmark på den grønlandske og den færøske nationaldag.

Statsministeriets ansatte gik derefter i gang med at undersøge, hvor mange flag de i så fald skulle bestille.

Om sagen udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen:

"Jeg er KÆMPE fan af Rigsfællesskabet. Elsker Grønland, Færøerne og Danmark, og jeg synes, at vi skal værdsætte vores skæbnefællesskab noget mere."

Danmark, Færøerne og Grønland har en lang, fælles historie, og den ønskede statsminister Lars Løkke Rasmussen at sætte fokus på. Selv om Grønland og Færøerne ligger langt fra Danmark, er områderne en del af det danske rige.

Danmarks areal er 43.094 kvadratkilometer, Færøernes 1.399 kvadratkilometer og Grønlands 2.175.600 kvadratkilometer. © Laust Wium Olesen & Google Earth

Nuuk og Tórshavn
Grønland er meget stort. En fjerdedel af landet er dækket af is. Indbyggertallet er på 57.000, og de fleste lever i hovedstaden Nuuk.

Hovedstaden på Færøerne hedder Tórshavn. Her bor omkring 19.800 af landets i alt 49.000 indbyggere.

Færøerne består af 18 vulkanske øer, der alle ligger i Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge. 

Begge lande har deres eget sprog, men fælles for både grønlændere og færinger er, at de lærer dansk i skolen. De har også alle et dansk pas og er danske statsborgere.

Fællesskabet mellem Grønland, Færøerne og Danmark
Fra middelalderen og frem ejede de danske konger både Danmark, Grønland og Færøerne.

Da styreformen i Danmark i 1800-tallet overgik til demokrati, begyndte mange at stille spørgsmål ved, hvorvidt de to rigsdele blot automatisk var dele af Danmark.

Hvorfor var det sådan? Landområderne lå for sig selv langt ude i havet, og indbyggerne her havde deres eget sprog. Hvorfor kunne de ikke bare få lov til at blive selvstændige?

En proces blev sat i gang, hvor de to befolkningsgrupper med tiden selv fik en stor del af ansvaret for at lovgive og administrere deres landområder. Således fik Færøerne hjemmestyre i 1948 og Grønland i 1979.

Processen er fortsat. I 2005 overtog færingerne endnu mere ansvar for deres lands love og økonomi, og Grønland kunne indføre selvstyre i 2009.

Færøsk overtagelseslov i 2005
Den nye overtagelseslov, der blev indført på Færøerne i 2005, åbner op for, at færingerne kan lovgive om egne forhold – eksempelvis boliger, skole, handel og kommunale forhold.

Færøerne er stadig en del af det danske rige og kan derfor ikke selv bestemme over fx udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Eksempler på sagsområder overtaget af de færøske myndigheder

  • Lagtinget
  • Kommunalt styre
  • Skatteopkrævning
  • Bygningsvæsen
  • Folkeregister
  • Sundhedsvæsen
  • Den officielle forsorg
  • Folkeskolen
  • Biblioteksvæsen
  • Havne
  • Landbrugsområdet
Grønland fik selvstyre
Selvstyret i Grønland i 2009 har stor betydning. Grønlænderne er efter den internationale folkeret blevet anderkendt som et folk. Grønlandsk er landets officielle sprog, og grønlænderne har fået retten til egen undergrund. 

Mere end tre fjerdedele af de grønlændere, der deltog i afstemningen i 2009, stemte ja til, at landet skulle have denne selvstændighed.

I dag er det danske folketing og det grønlandske selvstyre ligeværdige. Det betyder, at love, der omfatter eller kunne sættes i kraft for Grønland, fremsendes til selvstyret, inden de bliver fremsat for Folketinget. 

Eksempler på sagsområder overtaget af de grønlandske myndigheder

  • Kommunalt styre
  • Skatter
  • Erhvervsmæssigt fiskeri og fangst
  • Arbejds- og socialvæsenet
  • Videre- og efteruddannelse
  • Biblioteksvæsen
  • Post 
  • Råstofområdet
Penge fra Danmark
Et par gode spørgsmål er, hvorfor Grønland ikke tidligere har fået selvstyre, og hvorfor Færøerne ikke har selvstyre i dag. Et svar har hidtil været, at hverken Grønland eller Færøerne har råd til at løsrive sig fra Danmark.

Hvert år modtager begge lande store beløb (bloktilskud) fra Danmark:
  • Grønland modtager 3-4 milliarder kroner pr. år fra den danske stat.
  • Færøerne modtager 600-700 millioner kroner.
Pengene bruges til at betale de to landes udgifter til hospitaler, uddannelsesinstitutioner og alle de andre ting, der skal til, for at et samfund kan fungere.

Selv tjener de to lande endnu ikke så mange penge selv. De har ikke mange store industrivirksomheder eller andre former for storproduktioner. Det hænger sammen med, at det er meget dyrt at transportere ting til og fra områderne. Dog har de én stor industri: Grønland og Færøerne fanger og eksporterer store mængder fisk. 

Den dyrebare undergrund
Ved indførelsen af selvstyret i Grønland i 2009 fik grønlænderne også retten til deres egen undergrund. Det er meget afgørende.

Mange eksperter mener, at der er store mængder råstoffer og mineraler i Grønlands undergrund. Ressourcerne er mange penge værd, når de bliver hentet op. 

Mange danske politikere var uenige i denne beslutning. Et af argumenterne var, at nu hvor Danmark har betalt til Grønland i så mange år, er det så ikke rimeligt, at den danske stat får nogle af disse penge retur?

Sådan blev det ikke. Aftalen betyder dog, at i det øjeblik, hvor Grønland selv begynder at tjene penge nok, forsvinder støtten fra Danmark.

I 2012 sendte et kinesisk selskab en ansøgning til de grønlandske myndigheder. Selskabet ønskede at anlægge en jernmine ved Godthåbsfjorden (Nuup Kangerlua) i Grønland. Det var et samarbejde, som det grønlandske parlament – Landstinget (grønlandsk: Inatsisartut) – i første omgang sagde ja til.

Mange eksperter var kritiske over for dette samarbejde. Om denne sag udtalte kontraadmiral Nils Wang fra Forsvarsakademiet:

"Grønland har Kinas største interesse, fordi det ligger inde med mange af de råstoffer og mineraler, der er en betingelse for den fortsatte kinesiske vækst. Både EU og USA har sovet i timen, når det drejer sig om at se de fremtidige muligheder."

Selve anlægsarbejdet ved Godthåbsfjorden skulle efter planen have givet arbejde til 2.000 kinesiske gæstearbejdere. Den kommende jernmine ville resultere i store indtægter til det grønlandske samfund. Indtægter, der kunne opfylde det mål, som grønlænderne har: at kunne forsørge sig selv.

Projektet blev ikke til noget, da den grønlandske infrastruktur i form af veje og broer ikke er god nok. Når først jernet er udvundet fra minen, er det svært at transportere væk. Derudover er der heller ikke boliger til de mange kinesiske arbejdere.
 
Andre udenlandske selskaber har også forsøgt at etablere sig i Grønland:
  • Virksomheden London Mining ønskede at udvinde jernmalm i et område nord for hovedstaden Nuuk, men inden det kom i gang, gik virksomheden konkurs.
  • Det australske minefirma GME har brugt en halv milliard kroner på at undersøge Kvanefjeld (Nakalaq) i Sydgrønland for at udvinde uran, som bruges til atomenergi. Dette projekt er usikkert, da flere grønlandske politikere har været kritiske over for det radioaktive stof.
På længere sigt er der ingen tvivl om, at Grønland vil få store indtægter på råstofferne i undergrunden. Med tiden vil udfordringerne med infrastrukturen blive løst.

Der skal tages store hensyn til den arktiske natur, når råstoffeberen rammer. På verdensplan er der et stigende behov for olie, gas, kobber, zink, jern og sjældne metaller, som bliver brugt i fx mobiltelefoner, fladskærmstv, bærbare computere, harddiske og i rumfartsindustrien – og alt det findes i den grønlandske undergrund. Billedet viser det uranholdige Kvanefjeld, Nakalaq,i det sydlige Grønland ved Eriks Fjord. © Morten Rasmussen/Scanpix

Fan af rigsfælleskabet
Ved optællingen i 2016 var der i alt 534 statslige flagstænger i Danmark. For første gang kunne man så fejre den grønlandske og den færøske nationaldag i Danmark.

Desværre var det ikke de færøske flag, der blev hængt op. Producenten af flagene havde lavet en fejl. I stedet for at hænge det rigtige færøske flag op, havde man brugt en variant af det finske flag.

Det var naturligvis lidt komisk, ikke mindst fordi den forudgående optælling af flagstænger også havde været lidt spøjs. Medierne var gået lidt for meget op i sagen. Men intentionen fejlede ikke noget: Statsminister Lars Løkke Rasmussen ville fejre fællesskabet med de to nordatlantiske lande.

Selv om indbyggerne i de to lande ønsker mere og mere selvstændighed, er Færøerne og Grønland dele af det danske rige og stadig underlagt dansk myndighed.

Kun en ændring af Grundloven kan resultere i fuld selvstændighed til begge områder.

Kongeriget

Kongeriget Danmark er et konstitutionelt monarki, som består af Danmark og de to områder Færøerne og Grønland.

Det fælles parlament, Folketinget, har 179 medlemmer, hvoraf 175 er valgt i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland.
 
Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og forbedret i 2005.

Grønlands hjemmestyre blev etableret i 1979 og overgik til selvstyre i 2009.

Illustrationen viser Det Kongelige Våben.

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • I hvilken verdensdel ligger hhv. Grønland og Færøerne?
  • Hvad betyder det, at "EU og USA har sovet i timen" i forbindelse med at se mulighederne i Grønlands fremtidige ressourcer?
  • Færøerne er et velstående samfund med en lille økonomi. Hvad er Færøernes vigtigste eksportvarer?
  • Fiskeindustrien er langt den største indtægtskilde for det grønlandske samfund. Hvor stor en del af Grønlands indtægter kommer fra fangst? Hvad kan true denne indtægtskilde?
  • Gå på opdagelse på sitet Dagens Grønland. Vurdér sitet som kilde om Grønland. Husk at undersøge:
    1. afsenderen
    2. målgruppen
    3. formålet
    4. opdatering
    Virker sitet som en troværdig kilde?
Du kan bruge svararket til din besvarelse.