Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Kan jeg bestemme i EU?


Publiceret oktober 2018


Valget til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år i alle EU’s medlemsstater. Det seneste valg fandt sted i slutningen af maj 2014. Det kommende valg finder sted i perioden 23.-26. maj 2019 i de enkelte medlemslande. © mrced1/iStock

Af Christian Arnth Jørgensen, Anders Bergmann Krogh & Simon Reenberg

Kan jeg bestemme i EU? Ja, når du er fyldt 18 år, har du valgret (stemmeret) til Europa-Parlamentsvalg – og så kan du få indflydelse på, hvad der sker i de europæiske medlemslande.

Søndag den 26. maj 2019 skal de danske vælgere tage stilling til, hvem der fremover skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet.

Hvert land har et antal parlamentarikere, som nogenlunde forholdsmæssigt svarer til landets befolkningstal. Tyskland er det land med flest repræsentanter, i dag 96 ud af i alt 751. 

Det kommende valg bliver det første parlamentsvalg, efter at Storbritannien til marts 2019 forlader EU-fællesskabet. Dvs. at EU derefter vil bestå af 27 medlemslande.

Et mindre EU betyder også, at det samlede antal parlamentarikere vil falde fra 751 i dag til 705. Trods det vil Danmark få et ekstra sæde i parlamentet. Hvor Danmark i dag har 13 parlamentarikere, vil vi fremover få 14.

De 14 danske EU-politikere kommer ikke til at sidde sammen og arbejde for Danmark, når de til foråret drager mod Bruxelles. I stedet bliver de en del af en gruppe på tværs af de europæiske lande, hvor der sidder andre mænd og kvinder fra partier, som ligner et af de danske partier. Fx vil socialdemokraterne sidde sammen med socialdemokrater fra Tyskland, Portugal og Kroatien. Man kan sige, at de indgår i en international udgave af deres eget parti. 

Hvad kan de danske repræsentanter bestemme i EU?
Alt muligt – både stort og småt. De er fx med til at bestemme, om plasticposer må være gratis i supermarkedet, hvilke kemikalier der må være i legetøjet, og hvad det skal koste for dig at bruge Snapchat og Instagram, når du er på ferie. 

© Hanne Louise Nielsen/Gyldendal

Politiske mærkesager i EU

Mange vigtige spørgsmål vil blive debatteret i den kommende tid. Her skal blot nævnes tre.
  1. Hvem kan være i EU? Europa er stadig så rig en verdensdel, at det er attraktivt for borgere fra afrikanske lande, mellemøstlige lande og mange andre steder at komme hertil. De europæiske landes befolkninger er dog ikke interesserede i, at der kommer alt for mange mennesker til Europa. De nye parlamentarikere står altså over for en rigtig svær beslutning, når de skal finde ud af, hvad man skal gøre med de mange flygtninge.
  2. Hvordan skal vi samarbejde med Storbritannien? EU og Storbritannien skal lave en aftale om, hvordan sidstnævnte kan forlade EU på den bedste måde. Aftalen skal være på plads inden EU-valget, men de nye parlamentarikere kan godt forberede sig på, at der i de kommende år vil være en stor opgave at få samarbejdet i EU og samarbejdet med Storbritannien til at fungere. 
  3. Passer bankerne godt på dine penge? En tredje opgave bliver at sikre, at de europæiske banker ikke snyder staterne for en masse penge. Eller hjælper kriminelle med at hvidvaske penge i deres banker. Både i Danmark og i andre europæiske lande har der været stor kritik af bankernes håndtering af borgernes penge. 
Med andre ord kommer dette EU-valg bl.a. til at handle om, hvem din nabo skal være i fremtiden, om du kan rejse til London uden pas, og om bankerne er de rigtige til at passe på dine konfirmationspenge.

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Hvad mener du er EU's største udfordringer lige nu – og hvorfor?
  • Interesserer du dig for EU-valget? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Der er mange, som ikke stemmer til et EU-valg. Ved valget i 2014 var det kun 56 % af vælgerne i Danmark, der brugte deres stemme. Spørgsmålet er hvorfor? Er vælgerne for dovne, eller mener de ikke, at EU-valget er vigtigt? Forestil jer, at EU-Parlamentet har bedt jer om at lave et forslag til en kampagne, som skal få flere unge til at tage stilling til valget og stemme. Hvordan vil I gøre det?
  • Find ud af, hvilke kandidater til EU-valget 2019 der findes i jeres region. Vælg én kandidat og undersøg, hvordan han/hun forholder sig til disse to spørgsmål:
    1. Hvad er det vigtigste, EU-Parlamentet kommer til at arbejde med i de næste fem år?
    2. Hvordan ser du fremtiden for Danmark i EU i de kommende år?
© Dab/Colourbox

© Dab/Colourbox