Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Kloden sveder

Publiceret: marts 2016, opdateret marts 2019

 
Januar 2016 blev den varmeste januar, der er målt i Danmark. I Grønland og mange andre steder i verden måtte man også kigge langt efter sne og is. © Colourbox

Af Marie Østergaard Knudsen og Lene Nors Nielsen

Varmerekord og oversvømmelser
Langt de fleste forskerne er enige om, at der er noget galt med klimaet. 2015 endte med at blive det varmeste år nogensinde – både i Danmark og i verden.

Året 2015 bød på natur- og vejrkatastrofer, som mange vil relatere til den globale opvarmning:
  • Stillehavsøerne Vanatu blev nærmest jævnet med jorden, da en voldsom cyklon ramte dem midt i marts. De fleste af landets 80 øer blev ødelagte, og omkring 132.000 mennesker var i akut fare.
  • I Brasilien havde det i juni regnet så voldsomt, at Amazon-floden gik over sine bredder. Huse, veje og hele byer blev oversvømmet – omkring 250.000 mennesker blev hjemløse.
  • Sidst i december 2015 blev også mange byer i England ramt af voldsom regn og oversvømmelser. Fx havde byen Shap mellem Manchester og Edinburgh fået over 770,8 mm regn i december. Normalt får man her kun i gennemsnit 215,6 milliliter regn i december.
  • I Danmark kom der også meget regn i december – fx blev motorvejen ved Fredericia lukket lige efter jul, fordi den var oversvømmet.
Ung isbjørn fanget på land i sommerperioden. Havisen, som den skal bruge for at fange sæler, er smeltet. Derfor er det en meget sulten bjørn. Nordøstgrønland september 2011. © Colourbox

Vi skaber selv problemet
Klimaforandringer skyldes, at der udledes flere og flere menneskeskabte drivhusgasser. Gasserne kommer ud i atmosfæren via skorstene på fabrikker, der producerer varme og energi, og via udstødningsrør på de fleste transportmidler, fx biler, lastbiler, skibe og fly.
 
Drivhusgasserne ophobes i atmosfæren og holder på den varme, som Solen har sendt mod Jorden, og som Jorden afgiver igen.

Drivhusgasser

  • CO2 er den kemiske betegnelse for carbondioxid, der også kaldes kuldioxid.
  • Methan (CH4), lattergas (N2O) og vanddamp (H2O) er også drivhusgasser.
  • Atmosfæren er det lag af luft, der er rundt om Jorden, og som fastholdes af tyngdekraften.
Glasset i et drivhus tillader sollyset at komme ind, men det er sværere for varmen at komme ud igen. Derfor bliver der varmt i et drivhus. Man sammenligner ofte Jordens atmosfære med et drivhus på grund af atmosfærens evne til at holde på varmen. © iStockPhoto

Voksende forbrug
Udledningen af drivhusgasserne er steget i takt med, at levestandarden verden over er blevet bedre.
 
Flere og flere mennesker har biler, køleskabe og andre moderne hjælpemidler som fx aircondition og vaskemaskiner. De skal alle have energi for at fungere, og der bliver ofte udledt gasser, når man fremstiller dem, fx ved afbrænding af kul og olie.

Eksemplet Kina

Hvis man havde besøgt Kinas hovedstad, Beijing, i begyndelsen af 1990’erne, ville man primært have set kineserne cykle rundt i byen. I dag kører mange i bil.

Kineserne er også begyndt at spise anderledes. Tidligere spiste kinesere og mange andre folkeslag i Asien, Afrika og i Sydamerika grøntsager. I dag vil de også have kød. Gerne hver dag.

Produktion af kød skaber mange drivhusgasser: ved produktionen af dyrenes foder, og når kødet skal transporteres ud til supermarkeder og restauranter. Særligt energikrævende er oksekød, fordi køer har et særligt fordøjelsessystem, der gør, at de prutter meget. Koprutter er methangas, og det er en ekstra farlig drivhusgas.
FN og klimaet
Forenede Nationer (FN) er en organisation, hvor næsten alle lande i verden er medlemmer. FN tager sig af forhold, som gælder os alle.

Siden 1995 har FN hvert år drøftet klimaændringerne ved klimakonferencer. De kaldes COP-møder.
 
De fleste COP-møder har ikke medført de ønskede resultater. Et af de mest positive møder har været COP3, som blev afholdt i den japanske by Kyoto i 1997. Her forsøgte verdens lande for første gang at lave en aftale om at bremse udsendelsen drivhusgasser. Aftalen fik navnet Kyotoprotokollen.

I 2007 fremlagde FN’s klimapanel en rapport, der slog fast, at der fandt en mulig "katastrofal, global opvarmning sted, og at den med stor sandsynlighed skyldes menneskelig aktivitet”.

Verdens lande besluttede herefter, at de ville forsøge at begrænse konsekvenserne af klimaforandringerne.

I dag ved vi følgende:

  • Den globale gennemsnitstemperatur er steget med cirka 0,85 % siden år 1900.
  • De højeste temperaturstigninger har generelt fundet sted i Afrika, Asien og i det arktiske område, hvor stigningen er over 1 %.
  • Vandstanden er steget i verdenshavene. Fra 1961 til 2003 steg den i gennemsnit med 1,8 mm om året, mens den fra 1993 til 2003 steg med 3,1 mm pr. år.
  • Iskapperne i Grønland og Antarktis og gletsjerne på verdens bjerge bliver mindre.
  • Satellitfotos viser, at mængden af havis i det arktiske område er reduceret med 4 % om året siden 1978.
(Kilde: Klimatopmøde 2015)
Fattige lande bliver ramt
Ulande som fx lande i Afrika og Asien er ikke tilfredse med de forslag, som forskellige COP-møder har præsenteret. De ønsker større mulighed for at hæve deres levestandard og dermed udlede mere CO2.

De stigende temperaturer går særligt hårdt ud over afrikanske lande, hvor tørken bliver værre.
 
Drivhusgasserne skyldtes især det stigende forbrug af mad, moderne hjælpemidler og transport. Forhold, som vi i Vesten i årevis har nydt godt af.

Lederne af de vestlige lande er godt klar over denne uretfærdighed. De er også parate til at betale mange penge til ulandene for at hjælpe dem videre. Men beløbet har der indtil klimatopmødet i 2015 ikke været enighed om.

Mirakel eller katastrofe? 
I december 2015 mødtes verdens ledere igen til en klimakonference. Denne gang i Paris, og det lykkedes at få lavet en fælles klimaplan.

195 lande i FN har ved COP21 i Paris vedtaget en historisk klimaaftale med det mål, at temperaturen i verden ikke må stige mere end to grader frem mod år 2100 – og helst kun 1,5 grader.

Landene skal desuden offentliggøre deres klimaplaner og opdatere dem hvert femte år.
 
Om aftalen udtalte den britiske miljøforfatter George Monbiot ifølge Berlingske Tidende:

"I forhold til, hvad den kunne være blevet, er den et mirakel. I forhold til, hvad den burde være blevet, er den en katastrofe."

George Monbiet var som mange andre miljøforkæmpere ked af, at landenes ledere ikke har arbejdet for at gøre temperaturstigningerne endnu mindre. Han var også ked af, at aftalen mellem de 185 lande ikke var juridisk bindende. Omvendt var han glad for, at alle verdens ledere viste vilje til at foretage ændringer og sammen indgik en fælles aftale. 
  • En del af aftalen er, at de udviklede og rige lande fra 2020 skal give 100 mia. dollars årligt til udviklingslandene i bl.a. Afrika og Asien. Pengene skal bruges til at skabe udvikling i landene og hjælpe dem med at få en levestandard, der minder om vores.
  • USA og vestlige lande, fx Danmark, skal acceptere, at deres udledning af CO2 hurtigere bliver mindre end ulandenes.
  • Planen foreslår, at der arbejdes hårdt for at nedbringe den drivhusgas, som allerede findes i atmosfæren. En måde at rense luften på er at etablere skovområder eller lagre drivhusgasserne i underjordiske kamre.
  • Målet er, at der omkring 2050 skal være en balance mellem CO2-udslip og den mængde CO2, der kan opsuges af naturen.  
  • Endelig håber man også på, at endnu ikke opfundne metoder vil hjælpe yderligere.
Der er flere årsager til, at verdens ledere i 2015 kunne få lavet en aftale. Helt afgørende var det, at alle kunne se, at det var nødvendigt at handle. Storme, oversvømmelser og ekstrem tørke er synlige katastrofer, og alle kan fornemme, at det bliver varmere og varmere.
 
Selv om verdens ledere på mange områder var uenige under COP21, erkendte de også, at vi alle befinder os på den samme klode. Vi er nødt til at gøre noget.

FAKTA

  • Internationale målinger af temperaturen i verden blev igangsat i 1880. Før det havde man ikke haft målinger af temperaturen på globalt plan. 
  • 195 lande er medlemmer af FN’s klimagruppe. De mødes hvert år til en konference. Konferencen hedder COP og er en forkortelse for Conference of the Parties. Konferencen i Paris blev afholdt i tidsrummet 30. november-12. december 2015. Den var nummer 21 i rækken og bliver derfor kaldt COP21.
  • Klimaaftalen i Paris blev et signal om, at der er penge i at udvikle metoder, hvor man kan producere energi uden brug af kul og olie. Vindmøller og solenergi er eksempler på metoder, der producerer energi uden brug af kul og olie. 
  • Januar 2016 var på verdensplan 1,13 grader varmere end normalt. 
  • 12.-13. januar blev der målt 0,8 grader i Qaanaq i det nordlige Grønland. Normalt er der på dette tidspunkt minus 23 grader. 
  • Kyoto-aftalen blev vedtaget tilbage i 1997. Indtil Paris-aftalen var det den eneste gang, hvor flere af verdens lande var blevet enige om at nedbringe udledningerne af CO2. Men i Kyoto-aftalen deltog kun 15 procent af verdens lande.
Klimarådgiver John Nordbo fra organisationen CARE har foretaget en fremskrivning af tempoet i den aktuelle klimaindsats. Grafen viser, at målet om nuludledning ikke nås i 2050, men først omkring 2115, dvs. om næsten 100 år fra nu. Fremskrivningen er udarbejdet til Folketingets Energi-, forsynings- og klimaudvalg. Fremskrivningen tager højde for virkningen frem til 2030 af de initiativer, der blev aftalt i Folketingets energiaftale i 2018, og af de forslag, der indgår i regeringens klima- og luftudspil fra efteråret 2018. Udarbejdet efter forlæg i Information, 15. marts 2019. © Nils Thobo-Carlsen/Gyldendal

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Hvem har ansvaret for at løse klodens klimaproblemer?
  • Artiklen fortæller, at Afrika lider af tørke, som skyldes udledningen af de mange drivhusgasser. Denne tørke sætter mange afrikanske landes udvikling i stå. Hvad tænker du/I om denne skævvridning?
  • Landene i bl.a. Asien vil ikke gå med til strenge klimaaftaler, da de er bange for, at de bliver bremset i den opblomstring af levestandarten, som vi i Vesten har oplevet over de seneste 100 år. Er det i orden, at disse lande ikke vil være med til disse aftaler?
  • I aftalen fra COP21 står der, at de rige og udviklede lande skal give 100 mia. dollars årligt til ulandene i bl.a. Afrika og Asien for at hjælpe dem på vej mod en levestandard, der minder om vores. Hvad mener du/I om sådan en aftale? Er det den rette løsning?
  • Hvordan tror du/I, at vi bedst kan løse vores klimaudfordringer?
Du kan bruge svararket til din besvarelse.