Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

FN's Børnekonvention


Publiceret august 2018

Børn har ret til at være børn. Børnekonventionen skal beskytte børn i alle verdens lande. © Pixabay/Creative Commons CC0

Af Rikke Falkenberg Kofoed


Børn og unge i hele verden har ret til et godt liv, til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. For at det skal kunne lade sig gøre, er alle verdens lande, med undtagelse af USA, gået sammen om at lave en særlig aftale, der gælder for alle mellem 0 og 18 år. Det officielle navn for aftalen er Konventionen om Barnets Rettigheder. I daglig tale kaldes den Børnekonventionen.

Det bedste for barnet
Børnekonventionen tager udgangspunkt i forskellige dele af barnets liv og udvikling. Målet er at sikre, at alle børn får det bedst mulige liv og opfyldelse af deres rettigheder, uanset etnisk baggrund, religion, handicap, social status osv.

Børnekonventionen består af 54 artikler. Artiklerne giver børn ret til:
  • at få opfyldt de grundlæggende behov, fx mad, sundhed og et sted at bo
  • at udvikle sig med fx skolegang, uddannelse, fritid, leg og information
  • at blive beskyttet, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
  • at have medbestemmelse, fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.
Global og lokal
Børnekonventionen er global, fordi den handler om alle verdens børn. Samtidig er den også lokal, fordi den handler om hvert enkelt barn.

Børnekonventionen skal sikre, at børn får deres rettigheder opfyldt, og at de alle kender deres rettigheder.

Ofte hører vi om børn i verdens fattigste lande: Om hvordan de må kæmpe for at overleve, få en uddannelse og et godt liv. Fattigdom, sult, naturkatastrofer og krige kan gøre livet svært for børnene og vanskeliggøre opfyldelse af selv de mest basale behov.

Også i rige lande som Danmark er det vigtigt at have fokus på børns rettigheder. Her findes der også børn, som ikke får alle deres rettigheder opfyldt. Det kan der være mange grunde til.

Barn i Danmark
Når man bliver født i et land som Danmark, hvor den generelle levestandard er høj, og hvor det sociale sikkerhedsnet sikrer, at ingen lever i ekstrem fattigdom og sult, vil opfyldelsen af Børnekonventionens artikler kræve et andet fokus og andre tiltag, end andre steder i verden.

Læser man artiklerne i Børnekonventionen, vil man opdage, at Børnekonventionen er præcis lige så relevant for børn i Danmark som for børn i verdens fattige lande. Lad os se på nogle af artiklerne.

Artikel 2: Det er lige meget, hvordan man ser ud osv. – alle skal have det lige godt. Undersøgelser i Danmark har vist, at 6 % af alle 11-15-årige bliver mobbet ofte. Mon disse børn oplever, at de får deres rettigheder opfyldt? Mon de oplever, at de har det lige så godt, som de børn der ikke oplever at blive mobbet? Hvert 8. barn er stoppet til en fritidsaktivitet pga. mobning eller mistrivsel.

Børn, der er udsat for mobning, vil sikkert føle, at de ikke får opfyldt flere af Børnekonventionens artikler:
  • Artikel 26: Barnet skal have det godt.
  • Artikel 31: Børn skal have fritid og tid til at lege samt deltage i forskellige aktiviteter.
Alle børn har ret til et godt liv, så mobning skal afskaffes, og det skal vi alle være fælles om at arbejde for, og staten har ansvaret for, at det sker.

Flere af Børnekonventionens artikler handler om, hvordan staten skal hjælpe med at sikre, at barnet bliver beskyttet. Se fx disse tre artikler:
  • Artikel 19: Staten skal hjælpe, hvis barnet bliver mishandlet.
  • Artikel 22: Staten skal sørge for, at flygtningebørn har det godt, og den skal samarbejde med organisationer om det.
  • Artikel 27: Barnet har ret til gode levevilkår. Hvis forældrene ikke kan sørge for det, skal staten hjælpe.
I Danmark bliver der hvert år født børn i familier, hvor forældrene af den ene eller anden grund ikke kan sørge for at give barnet et godt og trygt liv. Der kan være tale om misbrug, psykiske lidelser eller andre faktorer, der forhindrer forældrene i at passe på børnene.

Børnekonventionen forpligter staten til at handle og hjælpe børnene og deres forældre til et bedre liv.

De professionelle omkring barnet, i daginstitutioner og i skolerne er lovmæssigt forpligtet til at underrette staten, når de møder børn, som ikke har et godt og trygt liv. Loven tager udgangspunkt i Børnekonventionen.

Vedtagelse og overholdelse af Børnekonventionen

Børnekonventionen blev vedtaget den 20. november 1989 på FN's Generalforsamling. 196 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen, og den er dermed den mest udbredte konvention af alle.

Ud af FN’s medlemslande er det kun USA, som ikke har tiltrådt konventionen. USA oplever udfordringer i forhold til landets holdning til strafferetlige tiltag mod børn og børns inddragen i militære aktiviteter.

Danmark tiltrådte Børnekonventionen i 1991 og har derfor forpligtet sig til at efterleve artiklerne.

Som en del af Børnekonventionen (i artiklerne 42-54) forpligter staten sig til at sikre, at alle børn og unge kender Børnekonventionens artikler, dvs. deres rettigheder.
Retningslinjer
FN's Børnekonvention er ikke en lov i den forstand, vi normalt kender love. Et land kan ikke dømmes og straffes for ikke at overholde Børnekonventionen. I stedet er Børnekonventionen en række vigtige retningslinjer, som skal sikre, at børn overalt i verden har de samme rettigheder.

De enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde Børnekonventionen. Gør landene ikke det, kan de kritiseres af organisationer og FN's Børnekomite.

Børnekomiteen er nedsat af FN og består af 18 uafhængige eksperter. De har til opgave at holde øje med, at Børnekonventionen bliver overholdt.

FN’s Børnefond UNICEF
For at sikre at Børnekonventionen overholdes, har FN udpeget UNICEF til at sørge for, at både børn og voksne kender til Børnekonventionen, og til at holde øje med at den overholdes rundt om i hele verden.

UNICEF er FN’s Børnefond og verdens største hjælpeorganisation for børn. UNICEF:
  • arbejder for, at alle børn tages alvorligt og bliver hørt og får det bedst tænkelige liv, uanset hvor i verden barnet er født og lever
  • minder regeringerne om, hvad de lovede, dengang de skrev under på Børnekonventionen, og holder dem fast på, at de skal overholde artiklerne i konventionen
  • fortæller om Børnekonventionen til børnene selv, så de ved, at de har rettigheder både i Danmark og i verden. Derfor udgiver UNICEF undervisningsmaterialer, der gratis kan bruges på skolerne i Danmark.

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Hvorfor er det nødvendigt at lave en særlig lov, der beskytter børn og unge?
  • Børnekonventionens artikler kan inddeles i fire kategorier. Brug den korte udgave af Børnekonventionen, og fordel artiklerne på disse fire kategorier:
    • Kategori 1: Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
    • Kategori 2: Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
    • Kategori 3: Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
    • Kategori 4: Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed
  • Hvilke af Børnekonventionens artikler kan I genkende fra jeres liv som barn i Danmark?
  • Flere af Børnekonventionens artikler handler om barnets ret til at have sin egen mening og ret til information. Hvordan oplever I opfyldelsen af disse rettigheder, både hjemme og i skolen?
  • Hvilke fem artikler fra Børnekonventionen oplever I har størst betydning for jeres liv?

  • Du kan bruge svararket til din besvarelse.