Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Må man sige neger?


Publiceret: september 2016, opdateret november 2018


"Negerhoved" af Christian IV’s hollandske hofmaler Karel Van Mander III bliver nu kaldt "Hoved af en afrikaner" på Statens Museum for Kunst. © SMK


Af Marie Østergaard Knudsen og Lene Nors Nielsen


Dansk Folkeparti havde i foråret 2016 en stor reklamekampagne: ”Vores Danmark – der er så meget, vi skal passe på". På helsidesannoncer og på plakater kunne man se et billede af en familie. Der var ni mennesker. Det lignede en familie med far, mor, tre børn, en onkel og to bedsteforældre. Der var også en hund. 

Billedet og teksten fik mange reaktioner. Mange var kritiske over for, at der kun var mennesker med lys hudfarve på billedet. Hvad med alle danskere med en anden hudfarve. Skal vi ikke passe på dem? 

Flere skabte modkampagner. På Facebook kunne man se gruppebilleder med folk, der havde afghansk, pakistansk, tyrkisk og spansk baggrund.

DF-plakater på Solrød station. © Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen

Politikeren, der sagde "neger" 
Søren Espersen er næstformand i Dansk Folkeparti, og han reagerede på den kraftige kritik ved at sige til TV 2:

”Selv er jeg farveblind, så jeg aner ikke, hvad farve er. Sådan tænker vi ikke. Vi kunne da sagtens have sat en neger ind, og hvad så? Hvad havde det ændret på noget som helst? Jeg synes, folk generelt skulle se og komme i sommerhumør og så glæde sig over denne her Feel Good-kampagne.”  

Med denne udtalelse fik Dansk Folkeparti og Søren Espersen endnu mere opmærksomhed. Søren Espersens mobiltelefon må have kimet i dagevis. Alle journalister ville tale med ham. Årsagen var, at han havde brugt ordet neger.

På Twitter skrev han, at han var ked af, at han havde fornærmet nogen. Det havde ikke været hans mening.

Mange mente, at Søren Espersenskulle undskylde. Til det sagde Søren Espersen: 

”Nej, det vil jeg ikke. Jeg vil bruge det ord igen og igen ved andre lejligheder. Det ligger dybt i mit vokabularium. Jeg er jo en gammel mand, og det ord er nu meget dækkende.”

I flere interviews i sommeren 2016 havde politikeren Søren Espersen brugt ordet neger. I et af interviewene blev han citeret for at have sagt, at Barack Obama var ”den første neger i USA’s præsidentembede”. Dét fik en af Søren Espersens modstandere til at reagere. Socialdemokraten Jeppe Kofod skrev i et tweet, at Søren Espersen havde skrevet ”first nigger President”. Det fik Jeppe Kofod selv meget kritik for. Ordet neger kan ikke helt oversættes til nigger – nigger er er værre skældsord end neger. Måske var det Jeppe Kofods formål at få Barack Obamas stab til at reagere. Præsidenten reagerede ikke på Søren Espersens brug af ordet. © The White House/Pete Souza

Ordets historie
Få bruger udtrykket neger i dag. Årsagen er, at det opfattes nedladende over for folk, hvis slægt stammer fra Afrika.

Man kan ikke sige neger, fordi det er blevet et værdiladet ord. For mange mennesker med afrikansk baggrund opleves det stødende.

Historisk stammer ordet fra den tid, hvor de amerikanske og europæiske lande koloniserede Afrika. Her gav de alt, hvad de oplevede, latinske navne. Neger stammer fra det latinske navn niger, der betyder sort. 

Slavehandlere sendte over 12 mio. afrikanere til Europa og Amerika. Slaverne blev behandlet som dyr. Mange døde i trange lastrum på skibene, mens de blev sejlet over Atlanterhavet eller fragtet op nordpå.

Koloniseringen af Afrika og brugen af slaver startede tilbage i begyndelsen af 1500-tallet og fortsatte til langt op i 1800-tallet.

I perioden 1670-1807 havde Danmark 260 sejladser på den handelsrute, som blev kaldt trekantsruten. Skibene sejlede mellem København, Guldkysten og Vestindien med varer og mennesker. Afrikanere blev købt på Guldkysten og sejlet 6.000 kilometer over Atlanterhavet og solgt som slaver. Den danske generalguvernør Peter von Scholten erklærede i 1848 slaveriet for ophørt i Dansk Vestindien. © Martin Bassett

Ordene gør stadig ondt
Nu kan man sige, at det er historie alt sammen. Problemet er bare, at vi endnu ikke lever i helt jævnbyrdige samfund – hverken i USA, i Europa eller andre lande.

Alle samfund har forskellige gruppedannelser, hvor nogle føler sig mere værd end andre, og andre føler sig mindre værd. De, der føler sig mere værd, kan undertrykke andre. Sproget er et stærkt redskab til at hæve sig over andre med.

Nogen oplever, at de bliver holdt uden for og set ned på, når de bliver beskrevet som negre.

Måske bruger man ord og vendinger, hvor man egentlig ikke mener noget ondt med dem. Men de rammer alligevel og gør ondt. Måske er det helt ærligt, når Søren Espersen siger, at han ikke mente noget negativt med sit ord. Det var bare det ord, han brugte, da han var ung. Men derfor rammer ordet nogen alligevel. 

Vores sprog virker ind på den måde, vi opfører os på. Hvis man beskriver en bestemt samfundsgruppe negativt, kan det betyde, at denne gruppe fx kan få svært ved at få arbejde, et sted at bo eller uddannelse. Dermed starter en cirkel, der ikke bare gør ondt, men skaber dårligere muligheder for folk fra denne gruppe til at få det liv, de drømmer om. 

Politisk korrekthed
Politisk korrekthed er et udtryk, der opstod i 1980’erne i USA. Formålet med begrebet var at skabe en ligeværdig behandling af minoriteter. Minoriteter er mindre grupper i samfundet, fx homoseksuelle, handicappede og etniske grupper.

Politisk korrekthed sørger for at skabe opmærksomhed omkring det sprog, vi beskriver hinanden med. Formålet med politisk korrekthed er at respektere alle og dermed skabe jævnbyrdige samfund. 

Hvad gør man? 
Mange ville også være blevet stødt, hvis Søren Espersen havde brugt ordet sort. Det gode spørgsmål er: Hvad gør man?

Det første skridt er at blive bevidst om, at sproget har stor magt. Et andet råd kunne være at lade være med at inddele folk i etniske grupper, hvis det er muligt. Men hvis det ikke er muligt, så kan man skrive, hvor folk kommer fra.

Søren Espersen kunne altså have sagt om billedet af den danske familie: ”Vi kunne da sagtens have sat en mand fra Kenya ind, og hvad så?”. Med den formulering ville han ikke have oplevet samme ballade.

Det politisk korrekte Sverige 
Når man sammenligner svenske og danske aviser vil man opleve en stor forskel.

I danske aviser beskriver journalisterne i høj grad folk ud fra, hvilken etnisk gruppe de tilhører. Særligt hvis der er tale om kriminalitet. Fx vil der typisk i en dansk avis stå: ”To unge mænd med indvandrerbaggrund har sat ild til en bil i centrum i nat.”

Dét ville man ikke skrive i svenske aviser. Her ville der i stedet stå: ”To mænd har sat ild til en bil i centrum i nat.”

Det er ikke tilfældigt. I Sverige er man meget opmærksom på at være politisk korrekt. Journalisterne skriver bevidst ikke, hvilken nationalitet folk har. Alle er svenskere, hvis de bor i Sverige.

Svenske journalister og skribenter gør meget ud af ikke at udskille særlige grupper i sproget. Heller ikke når det handler om mænd og kvinder. Sagen er den, at kvinder også kan opleve sig som en minoritetsgruppe.

Historisk set har kvinder været det svage køn. De får også mindre i løn. Det vil kvinder ikke længere finde sig i, og derfor vil de heller ikke undertrykkes i sproget.

Faktum er, at man ofte skriver han, når man skriver generelt om et eller andet i en tekst. Det kan opfattes, som om man prioriterer mænd højere end kvinder. I Sverige vil man derfor opleve ordet hen. Det er ikke hon (på dansk: hun) eller han (på dansk: han), men kønsneutralt. Nogle vil mene, at det er at gå for langt, dvs. at svenskerne på dette punkt er alt for politisk korrekte.

Politisk korrekthed i børnebøger

Digteren Harald H. Lund skrev i 1947 den populære børnesang "Elefantens Vuggevise". I en linje i sangen lød det: ”I morgen får du en niggerdreng, og ham kan du bruge som rangle”. Det er politisk ukorrekt og blev efter forfatterens død ændret til:  ”I morgen får du en kokosnød, og den skal du bruge som rangle.”

I Astrid Lindgrens bøger om Pippe Langstrømpe var hendes far oprindeligt omtalt som Negerkonge. Det er også politisk ukorrekt. Det er siden ændret til Sydhavskonge.
Den danskamerikanske skuespiller Viggo Mortensen undskyldte i november 2018 offentligt for at have brugt 'n'-ordet under et interview i forbindelse med en pressevisning af filmen "Green Book". Læs historien i Politiken. © Colourbox

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Hvorfor skabte Dansk Folkepartis kampagne så stor debat? Var det fordi, der kun var mennesker med lys hudfarve på billedet, eller var der også andre grunde?
  • Artiklen fortæller, at der i forbindelse med Dansk Folkepartis kampagne florerede modkampagner på Facebook, hvor personerne på billedet havde blandede etniciteter. Find dem på nettet og diskuter deres budskab, samt hvad afsendernes mål med modkampagnen var.
  • Synes du/I, at det er okay at ændre i børnebøger og børnesange for at gøre dem mere politisk korrekte?
  • Artiklen fortæller til sidst, at mange synes, at svenskerne er for politisk korrekte. Hvad synes du/I om det?
  • Læs artiklen Museum fjerner ordene neger og hottentot fra kunstværker. Hvad er museets argument for at ændre titler og beskrivelser for 14 kunstværker? Hvad går kritikken af disse ændringer ud på?
  • I Danmark har vi ytringsfrihed. Så må Sørens Espersen ikke udtale sig, som han gør, uden at han skal undskylde?
  • Hvor synes du/I, grænsen går for politisk korrekthed?
Du kan bruge svararket til din besvarelse.

Arbejd videre i historie

De temaer, som denne artikel handler om, kan du også arbejde med i: