Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Dansker og verdensborger?


Publiceret januar 2018


Danskerne rejser i hele verden, men de fleste af os føler os – ifølge en undersøgelse i Politiken – mere som danskere end som verdensborgere. © Aleksandar Mijatovic/Colourbox

Af Lise Penter Madsen

Vi er meget optaget af den store verden. Vi rejser gerne ud i den og tager i stor stil udenlandske traditioner til os. Vi er samtidig meget selvoptagede for tiden. Vi dyrker vores nationale identitet gennem et hav af danmarkshistorier og forsøg på generaliseringer af, at sådan er "vi", og sådan er "vores" værdier.

Formentlig har vi aldrig været mere globaliserede end i dag. Mange tager på ferier i fjerne lande. Andre rejser mere permanent ud.

Hvert år bosætter omkring 20.000 danskere sig i udlandet, hvor de studerer eller arbejder.

Vi, der bliver herhjemme, tager hele verden ind i vores hverdag. Vi spiser pizza, pasta, kebab, falafler, sushi, chili con carne, burgere osv. Vi markerer valentinsdag, Black Friday og Halloween, alle importeret fra USA. Selv vores kære juletræ er en importeret tradition – fra Tyskland.

På internettet og de sociale medier kommunikerer vi på tværs af tid og nationale grænser og er hele tiden "på" i hele verden.

Dansker-dille
Samtidig har vi – eller i hvert fald vores politikere – en diskussion, om hvad det vil sige at være dansk.

Politikerne betoner i forskellig grad, at vi skal passe på danskheden og vores nationale identitet og historie.

Gennem de seneste 10-15 år har politikerne iværksat:
  • en historiekanon
  • en kulturkanon
  • en demokratikanon
  • og senest, i 2016, en Danmarkskanon over de ti værdier, der definerer Danmark. 
Mens kanonerne giver nogle punktnedslag, hjælper kulturorganisationer os på vej med at forstå de store linjer.

Vi har historiefestivaler som Golden Days og Historiske Dage. Fra medierne og forlagene løber en sand strøm af bud på Danmarks og danskernes historie.

Senest har vi haft DR’s stort anlagte danmarkshistorie i ti afsnit. Blandt de mange andre bud på danmarkshistorie er der Anders Ollings og Hans Erik Havsteens sprudlende og populære podcast Kongerækken.

Sigurd Barrett har også skrevet en version af danmarkshistorien, og Aarhus Universitetsforlag er begyndt serien 100 danmarkshistorier: 100 bøger på 100 sider til 100 kroner – hver bog om et historisk emne.

Alt sammen er det med til at gøre os bevidste om, hvad der har formet os og vores nutid. Historiebevidstheden hjælper os til at forstå, hvilke kræfter der påvirker os og hvordan. Det giver os et grundlag for at kunne navigere bedst muligt i fremtiden.

Søger ind til kernen
Historikere, museumsfolk og samfundsdebattører forklarer den store historieinteresse med, at befolkningen er blevet mere kulturelt mangfoldig og derfor søger ind til en kerne.

Ifølge historikeren Hugo Böss skyldes det ”givetvis også, at mange mennesker – i en tid præget af globalisering, funktionalisme og stigende abstraktion – oplever et tab af eksistentiel og social rodfæstning, både i deres private liv og deres liv som borgere.”

Vi – danskerne
Sprogligt er "vi" også blevet påvirket af den megen fokus på at skabe en dansk identitet. For ikke ret mange år siden blev den danske befolkning omtalt som befolkningen. I dag taler man om danskerne, som om vi er en homogen, dvs. ensartet, gruppe.

Hvilken betydning har de to tendenser – globalisering vs. selvoptagethed – for vores opfattelse af at være i verden? Føler vi os overvejende som verdensborgere eller som danskere? Det spurgte Politiken om i en undersøgelse i 2016. 19 % af de adspurgte danskere svarede, at de helt eller overvejende følte sig som verdensborgere. 57 % var uenige.

Politikens måling, som blev gennemført af analyseinstituttet Megafon, var inspireret af en britisk undersøgelse, hvor man havde spurgt over 20.000 mennesker i 18 lande. Over halvdelen, 51 % af de 20.000, følte sig helt eller overvejende som verdensborgere, mens 43 % foretrak deres nationale identitet.

Kilde: Måling blandt over 20.000 borgere i de nævnte 18 lande. Udført af analyseinstituttet GlobeScan for BBC World Service, 2016. © Nils Thobo-Carlsen/Gyldendal

Megafons undersøgelse for Politiken

1.006 danskere blevet bedt om at forholde sig til udsagnet "Jeg opfatter mig selv mere som verdensborger end som borger i mit land". 19 % svarede enig, 57 % svarede uenig.

Verdensborger

En verdensborger (også kaldet en kosmopolit) er en person, som betragter hele verden som sit fædreland eller hjemsted.
Trist eller sundt
Politiken interviewede en række samfundsdebattører for at høre, om de mente, at det var et problem, at Danmark kun kunne mønstre 19 %, der følte sig som verdensborgere.
Anne Sofie Allarp, forfatter og international redaktør på Radio24syv, udtaler bl.a.:

"Som erklæret verdensborger opfatter jeg det som en tilfældighed, at jeg er født i Danmark, og derfor er det helt naturligt for mig at søge fællesskaber med folk fra andre lande. Selvfølgelig anerkender jeg, at dansk kultur er en del af mig, men det er ikke så stor en del, at jeg ikke ofte føler mig tættere forbundet med mennesker fra andre kulturer. Når et stort flertal i befolkningen ifølge målingen hellere vil kalde sig dansker end verdensborger, viser det, at vi slet ikke er så globaliseringsparate, som de fleste gerne vil give indtryk af."
Sørine Gotfredsen, præst, er glad for målingens resultat:

"Det er stærkt opløftende at se, at så mange danskere stadig holder fast i deres nationale identitet og afviser verdensborgerbetegnelsen, som er både tom og utopisk. Det vidner om en sund robusthed ved den danske nationalkarakter, som ellers er under voldsomt pres i disse år fra en omklamrende ideologi, hvor det nationale nedtones til fordel for det globale, hvor grænser og forskelle er noget, der bare skal opløses.”
Økonomi spiller en rolle 
Af den britiske undersøgelse kunne man se, at de lande, hvor flest mennesker opfattede sig som verdensborgere, var de såkaldte vækstøkonomier. Det vil sige tidligere fattige lande, hvor globaliseringen har fremmet eksporten – ikke mindst til de vestlige lande – og har løftet mange borgere ud over fattigdomsgrænsen.

I de vestlige lande er antallet af borgere, der opfatter sig som verdensborgere, lavere end i vækstøkonomierne. Tallet er lavere end tidligere til trods for, at det er de vestlige lande, der har været de drivende kræfter i globaliseringen.

Det giver et fingerpeg om, at styrken af nationalfølelse ikke kun er betinget af større eller mindre påvirkning fra den kulturelle globalisering. Den er også påvirket af den politiske og ikke mindst den økonomiske globalisering. For selv om stort set alle lande har oplevet vækst takket være den økonomiske globalisering, så har de vestlige landes befolkninger i stigende grad udtrykt utilfredshed med globaliseringen, fordi den har øget uligheden mellem rige og fattige.

Verdens nationalstater har tilsluttet sig en række internationale institutioner og samarbejdsorganisationer, hvorigennem de – nationalstaterne – til en vis grad afgiver magt og tilpasser sig en politik, der skal være til et fælles bedste. Fx kan EU på visse områder diktere medlemslandenes politik.

I FN indgår verdens lande internationale aftaler om fx klimamål, hjælp til flygtninge og udviklingsbistand.

Økonomiske giganter i form af transnationale virksomheder har også stor magt og indflydelse på den lokale politik, fordi virksomhederne kan flytte deres produktioner og arbejdspladser til lande, hvor skatter, løn- og produktionsomkostninger er lavere, og hvor krav til fx arbejdsmiljø og bæredygtighed er mindre. 

Transnationale selskaber

Et transnationalt selskab (TNS) – også kaldet et multinationalt selskab – er en virksomhed med aktiviteter i mere end ét land.

147 transnationale virksomheder styrer 40 % af verdens økonomi.

Coca-Cola og McDonald's er nogle af de bedst kendte multinationale selskaber. De bliver kaldt transnationale eller multinationale, fordi de har afdelinger i mange lande og sælger deres varer over hele verden. Coca-Cola har fx afdelinger i mere end 200 lande.

Andre kendte multinationale selskaber er Nike, Ford og Sony, men også danske firmaer som fx Mærsk, der har afdelinger i over 125 lande og mere end 60.000 ansatte.

Kilder: Denstoredanske, Borsen.dk og viden.jp.dk
Foto: © pressureUA/iStockPhoto
Tilbagegang for samarbejde
En modreaktion i form af nationalisme har ramt især Europa og USA. Tendensen blev utvetydigt udtrykt med valget af Donald Trump til præsident i USA og hans slogan ”America First”.

Vi har også set Brexit. Et flertal af briterne har afgjort at trække Storbritannien ud af EU-samarbejdet, som de mener, har frataget briterne magt og indflydelse på udviklingen i egen nation.

Der er generelt i den vestlige verden en faldende opbakning til forpligtende internationale aftaler og samarbejdsorganisationer, som ellers blev skabt for at fremme demokrati, menneskerettigheder, fred, samhandel og vækst. Herhjemme, kunne Dansk Folkeparti fx godt tænke sig et Danexit.

Det handler om et både-og
Men kan vi overhovedet klare os hver for sig, og kan man tale om at være enten dansker eller verdensborger? Ikke ifølge filosof og professor emeritus Peter Kemp. Til Politiken sagde han i forbindelse med verdensborger-undersøgelsen, at det er både-og:

"Der er slet ingen modsætning imellem at være verdensborger og dansker. Tværtimod er de to betegnelser helt afhængige af hinanden. Verdensborgerskabet forudsætter, at vi kan mødes i et fællesskab af forskellige nationer og folkeslag. Heri ligger netop det frugtbare; vi mødes med anderledes mennesker, udveksler ideer og hjælpes ad. (…)

Omvendt er det også klart, at vi ikke bare som strudsen kan stikke hovedet i busken og tro, at det rækker at kalde sig dansker. Verden står i dag over for så store grænseoverskridende problemer med bl.a. global opvarmning, at vi ikke kan isolere os fra resten af verden. Det har selv Dansk Folkepartis vælgere efterhånden erkendt. (…) Jeg kalder mig dansk verdensborger, der kæmper for både danskhed og transnationalt samarbejde."

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Betragter du dig selv som dansker eller verdensborger? Fortæl, ligesom debattørerne i artiklen Mangler Danmark verdensborgere?, hvorfor du mener det ene eller det andet eller noget helt tredje.
  • Ifølge en britisk undersøgelse er Tyskland det af de fire deltagende EU-lande med den færreste andel af borgerne, 30 %, der overvejende betragter sig som verdensborgere. Mens det i Storbritannien er 47 % på trods af, at briterne har stemt sig ud af EU.
    • Hvorfor opfatter kun 30 % af tyskerne sig som verdensborgere?
    • Hvorfor ser 47 % af briterne sig som verdensborgere?
  • Vælg en dag i ugen og noter, hvad du spiser, læser og streamer. I klassen kan I opgøre, hvor meget dansk eller udenlandsk/oprindeligt udenlandsk, I har haft med at gøre. Hør evt. Benny Andersens læse sit digt ”Verdensborger i Danmark” op og bliv inspireret.
  • Følgende fem forkortelser dækker over store internationale samarbejdsorganisationer: FN, EU, WTO, WHO og IMF. Del jer op i fem grupper med hver sin organisation. Fortæl i en Prezi klassen, hvad forkortelsen står for, hvilke lande der er med i organisationen, og hvad den handler om.

  • Du kan bruge svararket til din besvarelse.

Arbejd videre i historie

Du kan arbejde videre med Danmarkskanonen og Historiekanonen i historie:
Danmarkskanonen og Historiekanonen.






(Foto © Colourbox)