Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Folketingets formand


Publiceret: januar 2017. Opdateret juni 2019


Folketinget åbner hvert år første dag i oktober og i dagene efter går lovgivningsarbejdet i gang. Folketingets åbning er en meget højtidelig og festlig dag, hvor alle folketingsmedlemmer er til stede i folketingssalen. Den store begivenhed er statsministerens åbningstale. Billedet er fra Folketingets åbning den 4. oktober 2016. Ved siden af Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, står statsminister Lars Løkke Rasmussen og holder åbningstalen. © Rune Aarestrup Pedersen/Polfoto

Af Marie Østergaard Knudsen

Pia Kjærsgaard blev formand for Folketinget i juli 2015. Det var en historisk begivenhed. Ikke tidligere i danmarkshistorien har der været en kvinde på denne vigtige post.

Pia Kjærsgaard (DF) udtalte efter valget som formand, at hun var glad, hvis hun kunne blive en rollemodel for unge piger, men at hun heller ikke ville gøre så meget ud af, at hun var den første kvinde i formandsstolen.

Til TV2 sagde Pia Kjærsgaard: "Det er kvalifikationerne, der tæller, og derfor skal man også selv passe på, at man ikke rider med på jeg-er-den-første-kvinde-bølgen.

Som formand for Folketinget har Pia Kjærsgaard en månedsløn på 122.562 kr. Det er næsten lige så meget som statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det er et meget fornemt arbejde at være Folketingets formand, og derfor aflønnes det så højt.

Formandens opgave er at sørge for de bedste rammer for Folketinges arbejde. Siden 1984 har Pia Kjærsgaard været medlem af Folketinget, og hun var meget glad, da hun blev valgt til formand.

Pia Kjærsgaard blev valgt den 2. juli 2015 og overtog posten efter Mogens Lykketoft. Der blev taget mange billeder af Pia Kjærsgaard i dagene efter valget. Hun smilede og strålede på dem alle. Få kunne være i tvivl om, at hun var oprigtig, da hun efter valget udtalte:

"Jeg har det dejligt, det betyder selvfølgelig meget. Jeg er da stolt, og det bliver en stor ære."

Formænd for Folketinget – de seneste 25 år

  • Mogens Lykketoft (S) 2011-2015
  • Thor Pedersen (V) 2007-2011
  • Christian Mejdahl (V) 2003-2007 
  • Ivar Hansen (V) 1998-2003
  • Erling Olsen (S) 1994-1998
Leder af Folketingets arbejde
I arbejdet som formand for Folketinget indgår flere opgaver. Først og fremmest har Pia Kjærsgaard til opgave at sørge for, at lovarbejdet foregår, som det skal.

Danmarks love skal vedtages af et flertal af folketingets 179 medlemmer, men skal inden da behandles tre gange i folketingssalen.

Diskussioner og afstemninger i folketingssalen skal foregå efter særlige regler. Formanden sørger for, at disse regler bliver overholdt.

Eksempelvis skal folketingsmedlemmerne altid bruge for- og efternavn, når de henvender sig til hinanden. Den lidt højtidelige tone hjælper til, at medlemmerne ikke bliver ubehagelige eller nedladende over for hinanden, selv om de er uenige.

Folketingets formand og hendes kollegaer har til opgave at planlægge og skemalægge lovgivningsarbejdet sammen med deres medarbejdere. 

Opgaver for Folketingets formand

  • Ledelse af møderne i folketingssalen. Sørge for opretholdelse af en værdig forhandlingsform.
  • Fastlægge Folketingets uge- og dagsprogram.
  • Sørge for at Folketingets administration fungerer, og at budgettet holder.  
  • Arrangere konferencer, der skal forbedre Folketingets arbejde.
  • Repræsentere Folketinget udadtil. Mødes med andre regeringsledere og formænd fra hele verden.
  • Afholde møder med ledelsen af Grønlands Landsting og Færøernes Lagting.
  • Arrangere Folketingets åbning, medlemsfester, konferencer og pressefester.
Fra Folketingets forretningsorden

§ 4 
Stk. 1. Formanden drager omsorg for, at Folketingets arbejde tilrettelægges og afvikles på forsvarlig måde. 
Stk. 2. Formanden leder forhandlingerne i Tinget og sørger for opretholdelse af god orden og en værdig forhandlingsform. Ethvert medlem er pligtig at underkaste sig formandens afgørelse angående ordenens opretholdelse. 

Folketingets forretningsorden er et regelsæt, der beskriver Folketingets arbejdsgang.

Kilde: Folketingets forretningsorden
Tillidsrepræsentant 
De fleste arbejdspladser i Danmark har en tillidsrepræsentant. Det er en person, som taler på alle de ansattes vegne, dvs. en person, som man kan henvende sig til, hvis man har problemer. Ofte er det en person, som de fleste godt kan lide og har tillid til.

Folketingets formand er folketingsmedlemmernes tillidsrepræsentant. Pia Kjærsgaard har derfor til opgave at lytte til Folketingets medlemmer, hvis de har arbejdsmæssige problemer. 

Et stort hus
Hver dag sørger mange mennesker for, at Folketinget kan fungere optimalt:
  • Vagter sørger for, at sikkerheden er i top – at kun de personer, som skal noget på Christiansborg, kommer ind, og at ingen fx har våben med.
  • Rengøringspersonale gør rent i de mange værelser på slottet, og håndværkere vedligeholder bygningerne.
  • Informationsmedarbejdere sørger for at fortælle skoleelever og andre besøgende om lovgivningsarbejdet i Folketinget.
  • It-specialister sikrer, at internettet, telefoner og oplysningsskærme fungerer, som de skal.
  • I alt er der ansat 420 mennesker i Folketingets administration, og formanden er chef for dem alle.
Folketingets ansigt udadtil
Det er også formandens opgave at repræsentere Folketinget i og uden for Danmark.

Pia Kjærsgaard er således ofte på besøg i andre lande eller tager imod udenlandske formænd og regeringsledere.

Pia Kjærsgaard er meget flittig til at skrive på Facebook. Her kan man se, hvor ofte hun har besøg fra udlandet eller selv er på besøg.

Således havde hun fx i oktober 2016 besøg af Estlands premierminister Taavi Röivas. De to havde også mødt hinanden tilbage i august, hvor Pia Kjærsgaard selv var i Estland for at fejre 25-året for Estlands uafhængighed.

I oktober var Pia Kjærsgaard også i Budapest i Ungarn. Her besøgte hun formanden for det ungarske parlament H. E. Hr. László Kövér og store dele af den ungarske regering.

Besøg som disse er vigtige. Når man møder folk face-to-face, lærer man dem godt at kende og forstår i højere grad deres kultur. Det er altid godt at kende og knytte bånd med kollegaer i andre lande. Ikke mindst, når man er formand for Folketinget. 

Statsborgerskabsdag i Folketinget den 17. april 2016, hvor alle nye statsborgere blev budt velkommen af Folketingets medlemmer. © Søren Bidstrup/Scanpix

Præsidiet
Pia Kjærsgaard er ikke alene om at løse opgaverne. Hun er en del af Folketingets Præsidium, og det består af i alt fem medlemmer: Formanden og fire næstformænd.

Medlemmerne af Præsidiet udpeges efter et valg, og hver gang et nyt folketingsår indledes. Således samarbejder Pia Kjærsgaard med socialdemokraten Henrik Dam Kristensen, Venstre-medlemmet Kristian Pihl Lorentzen, Enhedslistens Christian Juhl og Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance. 

Neutral person
Det er meget vigtigt, at Folketinges formand og medlemmerne af Præsidiet er neutrale. De skal ikke komme med alt for mange politiske udtalelser eller kommentere for meget på lovgivningsarbejdet.

Derudover er det vigtigt, at de ikke favoriserer deres egne. Hverken under debatterne i Folketinget eller i medierne.

Igennem historien har formanden ofte været hentet fra nogle af de store partier i Folketinget. Enten fra Venstre, fra de Konservative, De Radikale eller Socialdemokratiet. Ikke fra de mere yderligtgående partier som Enhedslisten eller Dansk Folkeparti. 

Det var derfor provokerende for nogen, da Pia Kjærsgaard blev valgt til Folketingets formand. Mange mente, at hun ikke ville være i stand til at samle Folketinget, som en formand netop har til opgave.

Pia Kjærsgaard har igennem mange år været kendt for at have kontroversielle holdninger om fx flygtninge og indvandrere, kriminelle og om EU. Holdninger, som mange har været meget uenige med hende i, og som har givet voldsomme reaktioner.
 
Kritik for at være illoyal og politisk
I sommeren 2016 skrev Pia Kjærsgaard et debatindlæg, hvor hun kritiserede folketingsmedlemmerne for at have for travlt på sociale medier. Hun mente, at de sad og skrev på Facebook, på blogs, på Twitter og i debatfora i stedet for at lytte og være aktive i folketingssalen.

Det var mange folketingsmedlemmer uenige med hende i, særligt socialdemokraten Mette Gjerskov. Mette Gjerskov mente, at Folketingets formand ikke på den måde offentligt skulle kritisere dem, hun skulle tage sig af.

Gjerskov sagde også, at det var illoyalt over for folketingsmedlemmerne og med til at skabe større politikerlede, end der var i forvejen.

Derudover mente Mette Gjerskov, at Pia Kjærsgaard fundamentalt tog fejl. Dét forhold, at folketingsmedlemmer kommenterede på nettet, var udtryk for, at de deltog i debatten uden for Folketinget. At de netop levede op til deres ansvar, som er at formidle deres holdninger til befolkningen.

I efteråret 2016 fik Pia Kjærsgaard igen kritik. Årsagen var, at hun i tv-udsendelsen Debatten på DR2 den 27. oktober havde udtalt, at EU var en rotterede. Dermed mente hun et forfaldent hus.

Pia Kjærsgaard gav også udtryk for, at det politiske samarbejde i den europæiske union skulle stoppes, og at landene i højere grad skulle styres nationalt – som i tiden før EF og EU.

Baggrunden for udtalelsen var, at Dansk Folkeparti havde misbrugt penge, som partiet havde fået fra EU.

Mange mente, at Pia Kjærsgaard her gik over stregen for, hvad Folketingets formand kan sige. Formanden skal ikke give udtryk for egne politiske holdninger, og at sige, hvad man mener om EU, er netop at være politisk. Mange mente, at hun med denne udtalelse misbrugte sin position.

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Hvorfor er det vigtigt, at Folketinges formand og medlemmerne af Folketingets Præsidium er neutrale?
  • Læs artiklen Så stor – eller lille – magt får Pia Kjærsgaard. Hvor stor magt har Pia Kjærsgaard som formand ifølge artiklen? Hvad har tidligere formænd gennemført vedr. Folketingets måde at arbejde på?
  • Kig på billedet fra statsborgerskabsdagen i Folketinget. Hvilket budskab sender billedet?
  • Læs artiklen Enhedslisten: Pia Kjærsgaard nærmer sig magtmisbrug. Hvad har bragt sindene i kog? Er du enig med Christian Juhl? Begrund.
  • Se videoklippet på Folketingets hjemmeside, hvor Pia Kjærsgaard fortæller om sit arbejde. Til sidst i klippet fortæller hun, hvad hun lægger vægt på. Hvad er det?

  • Du kan bruge svararket til din besvarelse.