Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Danmark i krig

Publiceret: august 2016 og opdateret oktober 2018

I 1956 havde en FN-styrke for første gang dansk deltagelse. Danske soldater var gennem 11 år udstationeret i Gaza, en smal landstribe mellem Israel og Egypten. © Allan Moe/Scanpix

Af Marie Østergaard Knudsen og Lene Nors Nielsen

”Husk mig som den glade og charmerende dreng, jeg var.” Sådan stod der i et brev, som Kenneth Patrick Nielsen havde skrevet i tilfælde af, at han blev dræbt. Han var kommet til Afghanistan som soldat i august 2009. Tre måneder senere blev han ramt af en nedgravet vejsidebombe og døde. Det var den 25. november 2009.

Kenneth Patrick Nielsen var udsendt for den militærafdeling, der hedder 2. lette Opklaringsbataljon.

En uge efter dødsfaldet ankom Kenneth Patrick Nielsens kiste til Roskilde Lufthavn. Efter en ceremoni her blev kisten kørt til Sankt Nicolai Kirke i Køge, hvorfra han blev bisat.

Kenneth Patrick Nielsen voksede op i Køge sammen med sine forældre, en bror og en søster. Hele familien bærer nu et armbånd, hvor der står: Kamp-Vilje-Styrke. Mottoet var også motto for den afdeling, som Kenneth Patrick Nielsen hørte til i Afghanistan. Hans mor har på armen også fået tatoveret et stjerneskud med Kenneths navn.

Kenneth Patrick Nielsen blev 23 år. Han blev den 30. danske soldat, der døde i Afghanistan.

Danmark var i krig i Afghanistan fra 2002 til 2014. I alt mistede 43 danske soldater livet under denne mission.  

World Trade Center 
Startskuddet til krigen i Afghanistan var terrorangrebet mod World Trade Center i New York den 11. september 2001. Her kaprede terrorister fra al-Qaeda-netværket flere fly, og to af dem blev fløjet ind i de to tårne.

Hovedmanden bag angrebet den 11. september var Osama bin Laden (1957-2011).

Den daværende amerikanske præsident George Bush besluttede at indlede en krig mod al-Qaeda. Han mente, at netværkets medlemmer opholdt sig i Afghanistan.

Formål: et demokratisk Afghanistan
Taleban er navnet på en magtfuld gruppe af mennesker i Afghanistan. Taleban vil styre landet efter sharia-regler.

Sharia er en lovgivning, der i visse udformninger kan være meget hård. Fx bliver tyve straffet med at få deres hænder hugget af, og kvinder bliver stenet, hvis de er utro. Piger må heller ikke gå i skole, og kvinder ikke arbejde. 

Al-Qaeda-netværket var på mange måder enige med Taleban-medlemmerne og fik mange medlemmer herfra.

USA ønskede at nedkæmpe både Taleban og al-Qaeda i Afghanistan.

Sidst i 2001 bombede USA Afghanistan. Efter ni ugers bombardementer lykkedes det amerikanerne at fjerne Taleban-styret. USA indsatte en ny regering i hovedstaden Kabul.

Danmarks krig i Afghanistan
Ét formål med krigen var at skabe et frit og demokratisk Afghanistan. Et andet formål var at sørge for, at landet ikke havde træningslejre til terrorister, der igen kunne angribe USA.

I 2002 besluttede Folketinget med den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans regering at bakke USA op. Danmark gik derfor også i krig mod Taleban og al-Qaeda i Afghanistan.

Danske soldater i Afghanistan fik to hovedopgaver:
  1. bekæmpe Taleban-medlemmer
  2. sørge for sikkerheden i forskellige områder. 
43 danske soldater døde
De danske soldater blev først sendt ud til et fredeligt område omkring hovedstaden Kabul og den nordøstlige del af landet. Dét ændrede sig i 2006.

Folketinget besluttede, at Danmark også skulle bidrage i den sydlige og mere urolige del af Afghanistan.

Den sidste periode var også den, der kostede flest danske soldater livet. 2008 var det værste år. Her døde 13 danske soldater. I 2009 døde syv, og en af dem var Kenneth Patrick Nielsen. 

Krigen i Afghanistan er den, der har kostet flest danske soldater livet i moderne tid.

I alt mistede 3.500 soldater livet i Afghanistan. De fleste af dem var amerikanere. I alt mistede 16.000 afghanske soldater livet, og et sted mellem 25.000 og 40.000 civile afghanere døde.

Folketinget besluttede i 2009, at der skulle bygges et monument for Danmarks internationale indsats efter 1948. Monumentet er placeret på Kastellet i København og tegnet af Finn Reinbothe. Monumentet er opdelt i tre rum: Ét til større ceremonier og ét for dem, der aktuelt er udsendte. Endelig et rum, hvor navnene på alle døde danske soldater siden 1948 står skrevet. © Tommy Wøldike/Scanpix

Var det det hele værd? 
I dag er den danske deltagelse i Afghanistan afsluttet.

Det er svært at svare på, om krigen var det hele værd. Målinger har vist, at 50% af danskerne i 2009 støttede krigen. I 2013 viste en ny måling, at kun 46% syntes, at krigen i Afghanistan var rigtig at deltage i.

De danske soldaterne har sørget for at fjerne miner fra store områder. Desuden har de sørget for at jage Taleban ud af bestemte områder. Særligt har de ansvar for, at mange børn igen kan gå i skole. 

Irak 
I 2003 besluttede det danske Folketing, at Danmark skulle invadere Irak sammen med USA, Storbritannien og flere andre lande.

Amerikanske eksperter mente, at Iraks leder Saddam Hussein (1937-2006) havde atomvåben eller kemiske våben. De mente, at Saddam Hussein var en trussel mod den vestlige verden. Han kunne finde på at anvende masseødelæggelsesvåben. De mente også, at Hussein aktivt støttede al-Qaeda.

Da krigen var forbi, viste det sig, at Saddam Hussein og hans styre ikke havde masseødelæggelsesvåben og heller ikke en aktiv forbindelse til al-Qaeda.

Krigen i Irak blev lang, og de sidste udenlandske tropper forlod først Irak i slutningen af 2011.
 
Der er ikke blevet fred i Irak efter Saddam Husseins fald.

I sommeren 2014 overtog den sunni-muslimske gruppe IS magten i store dele af Irak og i Syrien og indførte hårde straffe for selv de mindste forseelser. Området er nu præget af borgerkrig, og mange flygter. 

Krig eller fredsbevarende missioner 
I mere end 60 år har danske soldater deltaget i missioner over hele verden. De har været på missioner i både Asien, Mellemøsten, Afrika og på Balkan.

Soldaterne har deltaget i krigshandlinger i nogle af missionerne. I andre missioner har de deltaget i fredsbevarende aktiviteter. Sidstnævnte missioner har ofte været ledet af FN.

Formålet med soldaternes arbejde i fredsbevarende missioner er at sikre ro og sikkerhed for befolkningen på stedet. FN støtter sjældent bombe- og angrebsmissioner, men gerne missioner, hvor det handler om at sikre fred og ro. Dog har FN de seneste 10 år støttet militære aktioner, hvis formålet har været at beskytte civilbefolkningen.

Soldater, der deltager i fredsbevarende missioner, må ikke angribe selv, men de må gerne forsvare sig med våben, hvis de bliver angrebet.

Cypern og Jugoslavien

  • Danske soldater udførte en stor fredsbevarende indsats på Cypern fra 1964 til 1994. I alt deltog 23.000 danske soldater her.
  • I 1964 udbrød der borgerkrig mellem græske og tyrkiske beboere på Cypern. I 1974 greb Tyrkiet ind i borgerkrigen og delte øen i to. Opgaven for de danske soldater var her at sikre ro og sikkerhed for øens befolkning. 
  • I begyndelsen af 1990’erne deltog ca. 8.000 danske soldater i både fredsbevarende aktiviteter og i kampsituationer i det tidligere Jugoslavien. I Jugoslavien var der borgerkrig mellem serbere, kroatere og muslimer.
  • Omkring 10.000 danske soldater deltog i en fredsbevarende mission i Kosovo fra 1999 til 2009.  Denne mission var ledet af NATO og ikke FN. Danmark deltog her aktivt i flere bombetogter mod serberne. Årsagen var, at serberne fortsatte med at bekæmpe den albanske befolkning i Kosovo.

F-16 fly og krigsskib

Danmark stillede et krigsskib og en ubåd til rådighed i 1. Golfkrig (1990-91). Denne krig handlede om, at Iraks Saddam Hussein havde invaderet Kuwait. USA fordrev Saddam Husseins styrker fra Kuwait. Det danske krigsskib sørgede for at hjælpe skibe sikkert igennem Den Persiske Golf.

I 2011 deltog fire danske F-16 kampfly og 100 soldater i bombetogter mod Libyens daværende leder, Muammar Gaddafi (1942-2011). Formålet var at sikre civilbefolkningen. I alt foretog flyene 1.000 såkaldte præcisionsbombninger mod militære bygninger og Muammar Gaddafis soldater. Ind i mellem ramte de også uskyldige mennesker, både voksne og børn.
Krigen mod IS
Senest har danske soldater og kampfly deltaget aktivt i krigshandlinger i Irak. Otte danske F-16 kampfly har bombet områder i Irak, der tilhørte den islamiske oprørsgruppe, IS.

I slutningen af april 2016 besluttede Folketinget med regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen at foretage flere bombninger. Nu ikke bare i Irak, men også i Syrien. Formålet med bombningerne er at ramme IS’s områder og bygninger.

Det farligste for danske soldater er, når de skal kæmpe på jorden i krigsførende lande, som tilfældet fx var i Afghanistan og Irak. Folketinget har netop bestemt, at der også skal en gruppe specialtrænede soldater til Syrien.   

En beslutning om at deltage både med fly og med soldater betyder, at politikerne udsætter soldaterne for stor fare. Men befolkningen i de pågældende lande bliver også udsat for fare. Værst er det naturligvis, hvis bomberne rammer uskyldige.

Hvem bestemmer, at Danmark skal i krig?

Folketinget og dermed politikerne bestemmer, om Danmark skal i krig. Lovforslaget om krigsdeltagelse er ofte udarbejdet i et samarbejde med eksperter på området, fx Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Udenrigsministeren fremsætter et lovforslag i Folketinget om at deltage i krig.

Lovforslaget skal vedtages med et flertal af folketingsmedlemmerne. I det danske folketing er der 179 medlemmer, og hvis 90 medlemmer stemmer for forslaget, er det vedtaget.

Regeringen og dets støttepartier udgør altid et flertal, men det er ikke sikkert, at medlemmerne altid stemmer, som regeringen ønsker det. Et folketingsmedlem skal altid stemme ud fra sin egen samvittighed.

I lovforslaget står også, hvor mange fly, soldater og andet Danmark skal stille med.

Således stiller Danmark med syv F-16 kampfly, 60 specialstyrker fra frømandskorpset og jægerkorpset plus et Hercules-transportfly i den nye krigsindsats i Syrien og Irak.

Alle folketingsmedlemmer fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale stemte for denne krigsdeltagelse.
Kan man deltage i en krig i et andet land?
Det store spørgsmål er, hvorvidt man skal blande sig i en konflikt, der ikke foregår ”hjemme”. Hvem er vi, der kan bombe og angribe et andet land? 
 
Det spørgsmål skal politikerne altid stille sig, og det er svært at svare på. Hvornår er det rigtigt at bruge militær magt, og hvornår er det ikke?

Mange vil i dag sige, at det var forkert af USA, Storbritannien, Danmark og andre at bruge militær magt mod Saddam Hussein i 2003. Han havde ikke masseødelæggelsesvåben, og han havde ikke forbindelser til al-Qaeda.

Siden har Irak været et land, hvor mange gerne vil have magten. Der er nu borgerkrig, og folk flygter fra landet.

Mange vil også hævde, at krigen i Afghanistan var spildt. Taleban er stadig en meget magtfuld gruppe her, og den har tilbageerobret store områder i Helmand-provinsen, hvor der tidligere var danske styrker. 

Større terrortrussel?
Mange vil påstå, at terrortruslen i Danmark bliver større, når danske soldater deltager i krig i lande som Afghanistan, Irak og nu Syrien. De siger, at IS hemmeligt sender terrorister ind i Danmark, så de kan udøve terror.

Andre mener, at IS alligevel sender terrorister ind i Danmark, og at vi derfor er nødt til at bekæmpe dem.

I perioden 1990-juli 2018 har det danske forsvar deltaget i 76 militære operationer sammen med FN, Nato, OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) og internationale koalitioner. Det svarer til omkring seks gange så mange operationer som under Den kolde Krig. © U.S. Air Force photo/Tech. Sgt. Joseph Swafford

Kilde: "Militær. Danmark går mere i krig og vælger oftere side" (Politiken, 20.10.2018) © Grafik: Nils-Thobo-Carlsen/Gyldendal

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Lav en tidslinje over Danmarks krigsdeltagelse siden Anden Verdenskrig.
  • Hvilke udenrigspolitiske argumenter kan der være for, at Danmark vælger at gå i krig?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved, at Danmark deltager i krige?
  • Der har i medierne i foråret 2016 været meget fokus på Danmarks indkøb af nye kampfly. Synes du, at regeringen prioriterer rigtigt, når den indkøber nye kampfly?
  • Som artiklen nævner, er befolkningen ikke altid enig i, at Danmark deltager i krig, men der er heller ikke altid politisk enighed om deltagelsen. Undersøg de forskellige danske politiske partiers holdning til krig.
  • Hvad er din holdning til Danmarks deltagelse i krig?
Du kan bruge svararket til din besvarelse.