Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Flygtninges vilkår i Danmark


Publiceret november 2016, opdateret december 2018


I de omstridte teltlejre for asylansøgere boede der 8 mand pr. telt. Der var ikke meget plads til privatliv. Billedet er fra Center Næstved. © Jacob Ehrbahn/Polfoto

Af Lise Penter Madsen

På den ene side står mange danskere frivilligt og med glæde på hovedet for at hjælpe og guide flygtninge til at få et tåleligt liv i de danske asylcentre. På den anden side vedtager politikerne asylstramninger for at gøre det så lidt attraktivt som muligt at søge asyl i Danmark.

"Jeg vil aldrig glemme kvinden og de andre danskere, der stod der i sneen og frøs for at sige velkommen til os.”

Sådan fortæller en ung afghansk flygtning om den januardag i 2016, hvor han ankom til Næstved og den teltlejr, der skulle fungere som asylcenter for ham og op mod 400 andre asylansøgere.

Hans oplevelse er ikke enestående. Langt de fleste flygtninge og migranter, der kommer til Danmark og søger om asyl, fortæller, at de bliver venligt modtaget – også af myndighederne.

Men en ting er en venlig modtagelse. Er vilkårene for asylansøgere og for de, der får opholdstilladelse, også venlige? 

Når en flygtning ankommer til Danmark
Det første, flygtninge eller migranter, der vil søge asyl i Danmark, skal gøre, er at registrere sig hos politiet. Der bliver taget et foto og fingeraftryk, og der udstedes asylansøgerkort, der fungerer som personligt ID-kort.

Herefter bliver asylansøgerne indkvarteret på et asylcenter. Der findes i øjeblikket over 60 centre i Danmark, og det er Udlændingestyrelsen, der bestemmer, hvor, hver enkelt ansøger skal hen. 

Så kommer ventetiden. En måned, to måneder, fem måneder måske helt op til 10 måneder eller flere kan der gå, før Udlændingestyrelsen indkalder til det første interview, der skal danne grundlag for, om der kan indledes en egentlig sagsbehandling om asyl. I princippet skal der kun gå kort tid, men i perioder med mange asylansøgere, kan Udlændingestyrelsen ikke følge med. 

De seneste års historisk store strømme af flygtninge og migranter, der søger mod Europa, betyder, at der også har været et stigende pres på Danmark. I 2011 søgte 3.806 personer om asyl i Danmark. I 2015 var tallet helt oppe på 21.346. 

Bærer rundt på traumer
Jo længere tid der går, før asylansøgere får en afklaring på, om de kan få opholdstilladelse, desto mere tærer uvisheden, bekymringerne og sorgen. Uvisheden om fremtiden, bekymringerne over, hvordan venner og familie har det i hjemlandet, og sorgen over at have forladt. 

I forvejen er mange af de asylansøgere, der er flygtet fra krig, vold og tortur, psykisk tyndslidte. Mange har haft grusomme og traumatiserende oplevelser både i hjemlandet og på den farefulde flugt.

Hvad kan man lave i et asylcenter? 
De ansatte i asylcentrene og de frivillige, der hjælper til, gør, hvad de kan for at give asylansøgerne indhold og tryghed i dagene.

De arrangerer sociale ting som idræt, udflugter og aftener med underholdning. De stabler små værksteder på benene, giver praktiske råd eller bare stiller sig til rådighed med snak og lytter, hvis asylansøgerne har behov for at fortælle om deres tanker og bekymringer.

Derudover er der kurser, som skal give indledende kendskab til dansk og danske kultur- og samfundsforhold. Der er pligt til at udføre diverse praktiske opgaver som rengøring og vedligeholdelse af centret. 

Hver asylansøger skal have en kontrakt med det asylcenter, han eller hun bor på.

Kontrakten beskriver, hvilken undervisning, ansøgeren skal deltage i, og hvilke arbejdsopgaver han eller hun skal udføre. Overholder en ansøger ikke sine pligter, mister han eller hun den tillægsydelse, som i daglig tale bliver kaldt lommepenge.

Pengene, der bliver udbetalt i kontanter hver 14. dag, er så små, at det begrænser asylansøgernes muligheder for på egen hånd at tage på udflugter. Asylcentrene ligger typisk meget isoleret, og ansøgerne har ikke råd til transport.

Penge til asylansøgere

Asylansøgere, der bor i centre, hvor de selv må lave mad, modtager i 2016:
  • 49,32 kr. pr. dag i grundydelse
  • 8,23 kr. pr. dag i lommepenge, så længe de er i den indledende fase i asylansøgningen, Fase 1 
  • 28,78 kr. pr. dag i lommepenge, når de er i Fase 2, som er den fase, hvor det afgøres, om asylansøgerne kan få asyl eller ej.
Asylansøgere, der bor i centre, hvor asylcentret sørger for bespisning, modtager i 2016:
  • 8,23 kr. pr. dag i lommepenge, så længe de er i den indledende fase i asylansøgningen, Fase 1 
  • 28,78 kr. pr. dag i Fase 2.
Kilde: Ny i Danmark
Foto viser asylcenter Sandholm i Nordsjælland, der drives af Røde Kors. Foto: Miriam Nielsen

Tre forskellige slags asyl

Den danske Udlændingelovs paragraffer 7.1-7.3 dækker over tre forskellige slags asyl i Danmark.
  1. § 7,1: Konventionsstatus (2 års midlertidigt ophold med henblik på varigt ophold). Konventionsstatus er den stærkeste form for beskyttelse, og den relaterer direkte til Flygtningekonventionen.
  2. § 7,2: Individuel midlertidig beskyttelsesstatus (1 års midlertidigt ophold med henblik på varigt ophold). Det kan man opnå, hvis man er i risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling, sådan som det er beskrevet i bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FNs Torturkonvention.
  3. § 7, 3: Generel midlertidig beskyttelsesstatus (1-årig opholdstilladelse, hvor der ikke er adgang til at søge familiesammenføring de første 3 år). Begrebet midlertidig beskyttelsesstatus blev indført af den tidligere regering. Det gives til flygtninge, der er flygtet fra generel uro i hjemlandet, eksempelvis en person, der er flygtet fra borgerkrigen i Syrien uden at være personligt forfulgt. Gruppen udgør knap 20 % af dem, der får asyl.
Kilde: refugees.dk
Link til familien
Størstedelen af asylansøgerne i Danmark er mænd, herunder familiefædre, der har efterladt kone og børn i hjemlandet.

De har enten ikke haft råd til at betale menneskesmuglerne, for at hele familien kunne tage af sted, og/eller de har ønsket at skåne deres kone og børn for den risikofyldte flugt. I stedet er håbet, at faderen får opholdstilladelse, og at familien efterfølgende kan søge Udlændingestyrelsen om familiesammenføring.

Mobiltelefoner og internetforbindelse bliver fuldstændig essentielt for asylansøgerne. De Skyper, skriver på Facebook Messenger, kigger billeder og studerer små videoer med deres kære i hjemlandet. 

Boligforholdene er trange
Det er så som så, hvor private Skype-samtalerne kan blive. De fleste asylansøgere er enlige og må typisk dele værelse med 2-8 andre af samme køn.

De har adgang til fælles badeværelse og til køkken, hvis der ikke er tale om et center med en bespisningsordning. 

Familier med børn får to værelser, enkelte steder med eget køkken og bad.

På børnecentrene, bor ”uledsagede flygtningebørn” typisk to og to. Eller man har fx indrettet centret med lejligheder med plads til 5 i hver.

Uledsagede flygtningebørn

Uledsagede flygtningebørn betegner børn og unge under 18 år. De er ankommet uden forældre eller anden værge som fx en onkel eller bedsteforælder.
Flygtninge ankommer til en flygtningelejr i Makedonien efter at have krydset grænsen til Grækenland den 23. december 2015. © iStockPhoto

Teltlejre
Asylcentrene er typisk indrettet i nedlagte kaserner, skoler, sygehuse og plejehjem.

I november 2015 blev der taget en helt ny indkvarteringsform i brug. Der blev etableret fire teltlejre på Beredskabsstyrelsens centre og lejre i Herning, Næstved, Haderslev og Thisted.

Teltlejrene skulle tage noget af presset fra det ekstraordinært store antal asylansøgere, der ankom i 2015. 

I teltlejrene var der endnu mindre plads til privatliv. Familier blev indkvarteret på værelser inde i kasernebygningerne eller i barakker. 

Enlige mænd blev indkvarteret enten i teltene med 8 sovepladser i hvert telt, eller som i Thisted i kasernens gymnastiksal, hvor man havde opbygget 104 små kabiner af tyndt krydsfinér.

Hver enkelt kabine var indrettet med to køjesenge, to lockerskabe og to sengelamper. Der var ikke tag over kabinerne, som var 1.80 meter høje, og sorte gardiner gjorde det ud for døre. 

Teltlejrene blev lukket i oktober 2016. Ikke på grund af den heftige kritik, der har været, om at det er umenneskeligt at placere ofte traumatiserede flygtninge tæt sammen i telte, men på grund af et faldende antal asylansøgere.

Teltlejrene står endnu. Hvis der bliver behov, skal de kunne genåbne med 48 timers varsel med plads til i alt 2.000 asylansøgere, heraf 1.000 i telte.

Stramninger
Det er et åbent og erklæret mål for den danske regering at gøre det mindre attraktivt for flygtninge og migranter at søge til Danmark.

Med støtte fra Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative har Venstre-regeringen i 2016 vedtaget en lang række asylstramninger.

Stramningerne har fået FN’s generalsekretær Ban Ki Moon til ganske usædvanligt at sende et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen og meddele, at det var nedslående.

En af de mest opsigtsvækkende stramninger er, at flygtninge, der får en såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus, skal vente tre år på at søge familiesammenføring. Stramningen er så hård, at regeringen i bemærkningerne til lovforslaget selv skrev, at der er "en vis risiko" for, at Danmark vil blive dømt for brud på menneskerettighederne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Risikoen er der, mener bl.a. Institut for Menneskerettigheder, Amnesty, FN's flygtningeorganisation, Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp. Faktisk har fem syrere anlagt sag mod den danske stat. Om nødvendigt vil deres advokat Christian Dahlager fra advokatfirmaet Foldschack & Forchhammer føre sagen helt til Højesteret. 

Men stramningerne har haft deres effekt. I forhold til 2015 har langt færre søgt om asyl i Danmark i 2016.

Fra januar til august 2016 var der 4.969 asylansøgere. Man forventer, at antallet ved årets slutning ikke vil være over 10.000.

FN's Flygtningekonvention

FNs Flygtningekonvention blev vedtaget i 1951.

Danmark var det første land, som underskrev, og siden har 144 lande tilsluttet sig.

Konventionen (aftalen) blev oprindelig skabt som reaktion på nazisternes udryddelse af jøder og andre minoriteter. Man ville sikre, at alle mennesker, som forfølges i deres eget land, kunne søge beskyttelse i andre lande. 

Definitionen på en flygtning er ifølge konventionen: 
”En person som nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en bestemt social gruppe, eller sine politiske anskuelser, som befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret og som ikke er i stand til – eller pga. sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse.”

 Kilde: refugees.dk

Antal asylansøgere og antal opholdstilladelser

2015
  • Antal personer, som søgte asyl i Danmark i alt: 21.316
  • Antal opholdstilladelser meddelt på asylområdet: 10.849
  • Antal udsendte udviste asylansøgere: 646

1. januar-31. august 2016

  • Antal personer, som søgte asyl i Danmark i alt: 4.969
  • Antal opholdstilladelser meddelt på asylområdet: 5.925
  • Antal udsendte udviste asylansøgere: 301
Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet: ”Tal på udlændingeområdet pr. 31.08.2016”

OBS: Omkring halvdelen af de asylansøgere, der kom til Danmark i 2015, fik behandlet deres sag i Danmark. En stor del af resten blev overført til andre sikre lande, hvor de allerede var registreret. En del valgte frivilligt at rejse hjem, før deres sag var færdigbehandlet eller begyndt.

Tallene inden for et år kan ikke umiddelbart trækkes fra hinanden eller lægges sammen, da en ansøger kan være ankommet året før.

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Har du hørt om Venligboerne? Forklar, hvad de gør.
  • Foruden at få asyl under paragrafferne 7.1-7.3 er der også noget, der hedder kvoteflygtninge. Hvad betyder det at være kvoteflygtning?
  • Regeringen foreslår 44 nye stramninger på udlændingeområdet. En af dem handler om kvoteflygtninge. Hvad går stramningen ud på?
  • Hvordan synes du, vi skal behandle flygtninge, der søger asyl i Danmark? Gør vi det godt nok? Kan vi gøre det bedre, eller gør vi for meget? Begrund og forklar.
  • Hvorfor er der nogen, som frivilligt rejser hjem, før deres sag er behandlet?
  • Hvis du blev nødt til at flygte hurtigt, hvad ville du så tage med dig i farten? Forklar hvorfor.

  • Du kan bruge svararket til din besvarelse.
Flygtninge, som ikke kan sendes hjem, skal placeres på Lindholm, som hidtil har huset Statens Veterinære Forsøgsstation. © Roald Als

Asylansøgere på tålt ophold skal sendes ud på en ø

Dansk Folkeparti og Regeringen præsenterede den 30. november 2018 finansloven for 2019.

En del af finanslovsaftalen indebærer, at der skal være et nyt udrejsecenter på øen Lindholm i Vordingborg Kommune. Afviste asylansøgere på tålt ophold skal fremover sendes ud på øen.

I dag har DTU Veterinærinstituttet hjemme på Lindholm, hvor der forskes i sygdomme, som kan ramme husdyr i Danmark.

Finansminister Kristian Jensen (V) siger: "Det vil være sådan, at de kriminelle flygtninge og asylansøgere, som vi ikke har mulighed for at sende hjem – dem, der er på tålt ophold – vil vi fremover skabe et nyt udrejsecenter til på Lindholm nede i Stege Bugt.

DTU (Danmarks Tekniske Universitet) rydder øen i 2019, og så rykker vi ind og skaber et udrejsecenter, så dem, der har skabt flest problemer, dem, som virkelig ikke forstår at overholde lovgivningen i Danmark, de bliver samlet der."

Kilde: Finanslovsaftale: Udviste asylansøgere skal sendes til nyt udrejsecenter på Lindholm (TV2/Øst)
Lindholm er en lille ø, som ligger i Stege Bugt, ca. tre kilometer fra henholdsvis Sjælland og Møn. Øen betjenes af en færgerute fra Kalvehave på Sydsjælland.
© Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering