Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Brexit – Storbritannien forlader EU


Publiceret: august 2016

© Shutterstock

Af Christian Arnth Jørgensen, Anders Bergmann Krogh & Simon Reenberg

Den 23. juni 2016 sagde et flertal af befolkningen i Storbritannien nej til at blive i EU (Den Europæiske Union).

Det var ikke blot et land, som vendte ryggen til EU. Man kunne også kalde udmeldelsen for en lille unions nej til en stor union. For Storbritannien eller United Kingdom (UK) er selv et fællesskab – eller union – bestående af England, Skotland, Wales og Nordirland. Det er således ikke tilfældigt, at Storbritanniens flag hedder Union Jack.

Brexit

Storbritanniens nej til EU bliver også kaldt Brexit, en forkortelse for British Exit.
Storbritannien (United Kingdom, UK) er et fællesskab bestående af England, Skotland, Wales og Nordirland. © Shutterstock

Det betyder Brexit for Storbritannien og EU
Det britiske folks nej betyder, at UK udtræder af ”ægteskabet” med EU.

Ifølge EU’s traktater (aftaler) skal ”skilsmissepapirerne” først underskrives. Derefter skal de mange love og handelsaftaler, der hidtil har bundet UK og EU sammen, afvikles.

Denne proces kan blive hård og langvarig – ligesom ved så mange andre skilsmisser af mere jordnær slags. Det kan udvikle sig til en kamp om, hvad-der-er-mit-og-hvad-der-dit, og hvem-skal-betale-hvad-for-hvad.

Kort sagt: Hvilke rettigheder og pligter skal UK have i det nye forhold til EU, hvor parterne skal leve hver for sig – for nu at blive i det traditionelle skilsmissebillede.

Storbritanniens nej i juni 2016 skabte politisk kaos og efterlod et Europa i politisk chok.

I UK blev den umiddelbare politiske konsekvens, at den britiske premierminister David Cameron fra det Konservative Parti, trak sig fra posten.

Kort efter erklærede nationale selvstændighedspartier i Skotland og Nordirland, der begge havde ønsket at forblive i EU og også stemte ja til EU ved folkeafstemningen, at de ville arbejde for en udtræden af unionen, altså unionen UK. Dermed håber de at kunne bevare medlemskabet i den store union, EU.

Dette politiske slag kan blive en langvarig og hård kamp:
  • Først nationale folkeafstemninger i de to lande.
  • Hvis det bliver et nej i Skotland og Nordirland, betyder det en skilsmisse med UK.
  • Og endelig et nyt ægteskab med EU.
Hvad betyder Brexit for Danmarks forhold til EU og til Storbritannien?
Ved en dansk folkeafstemning i 1972 blev Danmark med et flertal på næsten 2/3 af befolkningen medlem af EU, som dengang hed EF eller De Europæiske Fællesskaber. Samtidig blev både England og Irland medlem.

Skal Danmark med sit traditionelt nære forhold til Storbritannien følge med ud af EU? Det tyder det ikke på, for flertallet af Folketingets partier er for EU, selv om danskerne ifølge meningsmålinger også er delt i dette spørgsmål.

Siden danskernes ja til Europa for omkring 45 år siden har Danmark fået adgang til det store fælles marked – EU’s indre marked – det vil sige frihandel med omkring en halv milliard forbrugere.

Desuden kan danskerne nyde godt af den frie bevægelighed inden for EU’s grænser, hvilket gælder både ved rejser, transport af varer og ved arbejde i andre EU-lande.

Danmarks adgang til netop EU’s store marked har bevirket, at en væsentlig del af den danske eksport – også uden eksporten til Storbritannien – går til EU-lande. Dette økonomiske faktum er derfor et argument for at blive i EU.

Danmarks top 10 eksportlande

I 2014 eksporterede Danmark varer for 614 mia. kr. Hele 62,7% af denne eksport gik til andre EU-lande.

Her er Danmarks top 10 eksportlande, hvoraf 7 lande er EU-lande:
  1. Tyskland - 18% af Danmarks samlede eksport
  2. Sverige - 11,8% af Danmarks samlede eksport
  3. Storbritannien - 7,8% af Danmarks samlede eksport
  4. Norge - 6,9% af Danmarks samlede eksport
  5. USA - 6,8% af Danmarks samlede eksport
  6. Holland - 4,1% af Danmarks samlede eksport
  7. Frankrig - 3,6% af Danmarks samlede eksport
  8. Kina - 3,6% af Danmarks samlede eksport
  9. Finland - 2,9% af Danmarks samlede eksport
  10. Polen - 2,5% af Danmarks samlede eksport
(Kilde: Seomondo).
Europas fremtid efter Brexit
Hvad nu Europa? Nationalistisk orienterede partier i både Danmark og i de nu 26 andre EU-lande er blevet påvirket efter UK’s farvel til EU. Det kan derfor heller ikke udelukkes, at andre EU-lande begynder at trække i selvstændig retning, dvs. at et eller flere lande vil forlade EU efter en folkeafstemning som den i Storbritannien.

Under alle omstændigheder er det ikke enkelt at melde sig ud af det europæiske fællesskab. Storbritanniens farvel kan strække sig over flere år og både svække og splitte EU yderligere. Nogle mener også, at resten af ”den europæiske familie” vil rykke tættere sammen for at kunne klare sig i en stadig mere globaliseret verden.

Brexitforhandlinger

Den 29. marts 2017 anmodede Storbritannien om at forlade EU. Det betød på daværende tidpunkt, at EU den 29. marts 2019 skulle gå fra 28 til 27 lande.

Den 19. juni 2017 begyndte de første forhandlinger om udformningen af Brexit i Bruxelles. Forhandlingerne er inddelt i to faser:
  1. Første fase er selve EU-skilsmissen – herunder opgørelsen af Storbritanniens økonomiske forpligtelser og de fremtidige rettigheder for de tre millioner udenlandske EU-borgere i Storbritannien og den million briter, der bor i andre EU-lande.
  2. Først når de 27 resterende EU-lande vurderer, at der er sket "tilstrækkelige fremskridt" på disse områder, går forhandlingerne videre til at diskutere det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien – særligt vilkårene for handel.
Foreløbig er Brexit udskudt til den 31. oktober 2019.

(Kilde: Politiken, 19. juni 2017: I dag starter slaget om Brexit, men briterne er slet ikke klar)

FAGLIGE SPØRGSMÅL

Du kan bruge svararket til din besvarelse.

Arbejd videre i historie

Du kan arbejde videre med dette tema i historie:
EU – fra Kul og Stål-union til Brexit



(Foto © iStockPhoto)