Log ind
VÆRKTØJER
Metoder i samfundsfag
Vejledninger til indsamling af samfundsfaglige data
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SamfundsLex
Opslagsværk med samfundsfaglige begreber

Integration og ghettoer


Publiceret januar 2018, opdateret december 2018


Over 80 % af beboerne i Mjølnerparken på Nørrebro i København er af ikke-vestlig oprindelse. © Pressmaster/Colourbox

Af Lise Penter Madsen

Debatten om, hvorvidt integrationen af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere er mislykket eller vellykket, har aldrig ligget stille. Regeringens udlændingepolitik har sat ekstra gang i debatten. Senest har statsministeren bebudet et opgør med parallelsamfund og de såkaldte ghettoer.

Er det danske velfærdssamfund og de danske værdier truet af integrationsproblemer med ikke-vestlige flygtninge og indvandrere? Det er blevet debatteret igennem mange år.

Der bliver i debatten ofte nævnt en række problemer med integrationen af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere. Fx at:
  • alt for mange fastholder en kultur og traditioner, der ikke kan forenes med de danske. Man peger på religiøs kontrol, social kontrol af især piger og på et klassisk kønsrollemønster, hvor kvinden forventes udelukkende at tage sig af familien og ikke deltage på arbejdsmarkedet. Det er medvirkende til, at der i Danmark, findes indvandrerkvinder, som har boet her i mere end 20 år og ikke taler dansk
  • for få er ude på arbejdsmarkedet
  • for mange er på overførselsindkomster, hvilket er en stor udgift for samfundet
  • mange har klumpet sig sammen i boligområder, der er kategoriseret som ghettoer, hvor unge kommer ud i kriminalitet og bandedannelse
  • der er opstået parallelsamfund, hvor en modkultur til den danske er fremherskende 
  • andelen af kriminelle blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er højere end blandt borgere af dansk oprindelse.
Ghettoerne sender fangarme ud
I øjeblikket kan det synes, som om alle integrationsproblemer opstår i ghettoer. I hvert fald ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale 1. januar 2018.

Statsministeren valgte at bruge en stor del af taletiden på netop ghettoer, ”der sender fangarme ud på gaderne, hvor kriminelle bander skaber utryghed. Ind i skolerne, hvor forsømte børn hænger på kanten. Ned i kommunekassen, hvor indtægterne er mindre og udgifterne større, end de behøvede at være. Og ud i samfundet, hvor danske værdier som ligeværd, frisind og tolerance taber terræn.”

Hvordan er det kommet dertil, spurgte statsministeren retorisk og svarede i tråd med den herskende holdning i Folketinget:

”Jeg er overbevist om, at årtiers slappe udlændingepolitik har gjort sit. Der blev lukket flere ind i Danmark, end vi magtede at integrere.”

Sådan opstod ghettoerne


I slutningen af 1960’erne kom det første store antal udlændinge til Danmark.

Den danske økonomi var i rivende udvikling, og virksomhederne manglede arbejdskraft for at holde gang i den økonomisk vækst. Arbejdsgiverne inviterede derfor tusinder af gæstearbejdere primært fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien op til Danmark.

De færreste rejste hjem igen. De fik gennem regler om familiesammenføring deres ægtefælle og børn til landet. En af betingelserne for familiesammenføringen var, at man havde en lejlighed, der levede op til krav om en vis størrelse og standard.

Ledige lejligheder, der levede op til kravene, fandt man overvejende i de sociale boligbyggerier. Det skyldes, at mange danskere havde fået økonomisk mulighed for at købe og flytte til ejerboliger.

Da Danmark de efterfølgende årtier modtog flygtninge, forsøgte man fordele dem nogenlunde ligeligt mellem kommunerne.

Efter nogle år i landet, søgte flygtningene dog mod de større byer og især hovedstadsområdet. De flyttede ind, hvor der i forvejen boede mange landsmænd, og hvor der var billige lejeboliger.

(Foto: © Colourbox)
Ret og pligt skal følges ad
Traditionelt har det primært været de borgerlige partier og Dansk Folkeparti, som har hævdet, at Danmark har taget imod flere flygtninge, end samfundet har kunnet integrere. Men i dag deler også Socialdemokratiet den vurdering.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, har kaldt den hidtidige integrationsindsats for forfejlet. Der er ikke blevet stillet tilstrækkeligt med krav til de nye borgere, mener hun. I dag står alt for mange uden for arbejdsmarkedet og bidrager ikke til samfundet.

I et interview i Information formulerede Mette Frederiksen det således:

”… vi må være ærlige og sige, at rigtig mange mennesker er blevet modtaget med rettigheder men uden nogen pligter. Hvilket har haft nogle enorme konsekvenser for vort samfund. Ikke bare samfundsøkonomisk, men også kulturelt og værdimæssigt."

Ghetto og ghettolister


Siden 2010 har den danske regering udarbejdet en ghettoliste over udsatte almene boligområder, der kræver en særlig indsats. Den nyeste blev offentliggjort den 1. december 2018. 29 boligområder er på listen, som bl.a. kan ses her.

Boligområderne på listen skal have mindst 1.000 beboere og opfylde tre af de fem nedenstående kriterier: 
  1. Andelen af 18-64-årige i området, som ikke er i arbejde eller under uddannelse, overstiger 40 %.
  2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i området overstiger 50 %.
  3. Antallet af dømte for lovovertrædelser overstiger 2,7 % af beboerne på 18 år og derover.
  4. Over halvdelen af beboere i alderen 30-59 år har kun en grunduddannelse eller har ikke oplyst, at de har en uddannelse. Kun uddannelser, der er godkendt i Danmark, tæller med. 
  5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for folk mellem 15-64 år er mindre end 55 % af regionens gennemsnit.
(Foto: © Stockwerk/Colourbox)
Problemerne er kun en lille del af sandheden
Der er også de, der mener, at det går godt med integrationen. Det mener fx foredragsholder, forfatter og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic. 

Özlem Cekic afviser ikke, at der er problemer og peger bl.a. på bandekrig, socialt bedrageri, social kontrol, parallelsamfund og antidemokratiske kræfter.

Men vi skal huske på, at det kun er en lille del af sandheden, understreger Özlem Cekic og ærgrer sig over, at medierne fokuserer ensidigt på de negative historier. Det er ”med til at fastholde et falsk billede af dem-og-os, og det har meget store konsekvenser for sammenhængskraften i samfundet.”

Nydanskere får ondt i maven
Flere velintegrerede nydanskere, der hidtil har følt sig som velkomne medlemmer af det danske samfund, fortæller, at de føler sig personligt ramt, når der bliver talt i generelle vendinger om, at integrationen er slået fejl.

De bemærker også den fjendtlige tone over for nydanskere, som visse etniske danskere kan finde på at udspy på de sociale medier og avisernes kommentarspalter.

Nydanskerne er bekymrede for, hvordan det bliver for deres børn at leve i fremtidens Danmark. Og de frygter, at tonen og mistænkeliggørelsen kan være med til at skabe de vrede unge mænd, som vender sig til bander eller ekstrem islamisme. 
 
Ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, Mustafa Topal, som har været i Danmark i mere end 20 år, siger, at han stadig bliver i tvivl om, hvad der forventes af ham, for at han kan blive anerkendt som en integreret del af samfundet.

Forud for kommunal- og regionsvalget i efteråret 2017 skrev Mustafa Topal i et indlæg i Information:

”I øjeblikket går mange indvandrere og flygtninge rundt med ondt i maven. Det gør vi, hver gang der er et valg på vej. Vi tænker: Hvad nu? Hvad mon de finder på denne gang for at skaffe flere stemmer til deres partier? Vi er vant til, at de kommer op med noget, der splitter, udstiller og udskammer. At de opfinder problemer, som ikke er der, i stedet for at løse dem, som vitterligt spænder ben for integrationen.”

Ghettoer skal rives ned
Ifølge Lars Løkke Rasmussens nytårstale er ghettoer et stort benspænd for integrationen, og i talen lagde han op til at helt afvikle ghettoerne:

”Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind.”

Vollsmose ligger ved Odense og er Danmarks største ghetto. Her skal op mod 1.000 boliger rives ned. I december 2018 besluttede Folketinget at opdele området i to for at koncentrere indsatsen. © Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

Indsatsen for bedre integration


Integrationslov 
Danmark fik sin første integrationslov i 1998. Lige siden er integrationsindsatsen blevet rettet mere og mere imod at få flygtninge hurtigt i arbejde.

For at motivere flygtninge til at søge arbejde har skiftende regeringer indført forskellige former for lave integrationsydelser. Den nuværende blev indført i 2015 og er på niveau med SU.

Kritikere mener, at den lave ydelse gør det sværere for flygtninge at blive integreret, fordi der ikke er råd til at deltage i aktiviteter, hvor man møder danskere. Kritikerne er særligt bekymrede for, hvad det betyder for flygtningenes børn.

Integrationsuddannelse (IGU)
I 2016 lancerede den nuværende regering en Integrationsuddannelse (IGU), der skal gøre flygtninge og familiesammenførte til flygtninge hurtigt i stand til at varetage et almindeligt arbejde.

IGU’en er blevet til i en aftale mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og fagbevægelsens hovedorganisationen, LO. Uddannelsen varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning.

I midt december 2017 var der indgået 1.119 IGU-forløb for flygtninge fordelt i 91 kommuner.

(Foto: © Colourbox)
Lektiecafeer og cykelværksteder
Gennem årene har boligforeninger og kommuner iværksat mange integrations- og beskæftigelsesprojekter i de udsatte boligområder. Lige fra storstilede job-og virksomhedsindsatser til lektiecafeer, byhaver, Facebook-opslag om social kontrol, kvindegrupper og oprettelse af cykelværksteder.

Der har også været forskellige initiativer til at blande beboersammensætningen. Fx gennem en fleksibel udlejning, der har givet ressourcestærke mennesker fortrinsret til en bolig. Men boligområderne har stadig en stor andel beboere, der hverken er tilknyttet arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

Begrebet ghetto stempler folk
Mange peger på, at når regeringen bruger begrebet ghetto og udarbejder ghettolister, så forstærker den problemet. Dels, fordi det er svært at forestille sig, at en kommune kan få en ressourcestærk familie til at flytte ind i en bebyggelse, der er kategoriseret som en ghetto. Dels, fordi betegnelsen stempler (stigmatiserer) beboerne. Det mener bl.a. formanden for boligselskabet FSB, Steen Søndergaard Thomsen:

”Det er fuldstændig urimeligt at stemple helt almindelige beboere, der passer deres job, deres skole og uddannelse, deres fritidsinteresser – ja, i det hele taget får hverdagen og boligområdet til at hænge fint sammen.”

Bliver det til noget?
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har bebudet, at regeringen vil præsentere et udspil mod parallelsamfund i begyndelsen af 2018.

Det er dog ikke første gang, der er blevet fløjtet til kamp mod ghettoer og parallelsamfund. Også i sin nytårstale i 2010 sagde Lars Løkke Rasmussen, at det skulle være slut med parallelsamfund, og senere samme år kom hans regering med et udspil, hvor der blev talt om nedrivning af boliger i udsatte områder.

I 2004 talte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om ghettoer og mislykket integration i sin nytårstale.
Allerede tilbage i 1980’erne diskuterede man koncentrationen af udlændinge i bestemte bebyggelser, og om denne koncentration kunne være en hindring for integrationen.

Mange venter derfor spændt på, om der denne gang bliver sat handling bag ordene.

Fakta om integrationen


På den negative side:
  • Mere end hver anden ikke-vestlige indvandrer i den erhvervsaktive alder er ikke i arbejde. Det betyder, at et stort antal er på offentlige overførselsindkomster som fx kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension og folkepension.
  • Mens kvinder med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens på over 70 %, har indvandrerkvinder af ikke-vestlig oprindelse en beskæftigelsesfrekvens på kun lidt over 40 %.
  • Kriminaliteten blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er markant højere end blandt hele den mandlige befolkning. Den er særlig høj hos efterkommere, 
  • Ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. 
På den positive side:
  • Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve er steget generation for generation. 
  • Flere 20-24-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund var i skoleåret 2016/2017 i gang med en videregående uddannelse end 20-24-årige med dansk oprindelse. 
  • I midten i 1990’erne var omkring 30 % af ikke-vestlige indvandrere beskæftigede. I 2015 var andelen 48,9 %. Det vil sige, at på trods af en stor tilstrømning af østeuropæiske arbejdere efter EU’s udvidelse mod Øst i 2004 og på trods af finanskrisen, der ramte i 2008, så er beskæftigelsesfrekvensen stadig højere end i 1990’erne.
 Kilder: Danmarks Statistik og Udlændinge- og Integrationsministeriet 2017
(Foto: © Colourbox)

Regeringen vil gøre op med parallelsamfund

Torsdag den 1. marts 2018 præsenterede regeringen sin strategi Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030.

FAGLIGE SPØRGSMÅL

  • Hvis du selv bor i et af de områder, som regeringen kategoriserer som en ghetto, eller hvis du har venner, som bor der: Skriv en liste over, hvad du godt kan lide i området. Mindst fem ting. Fx om der er pænt, gode faciliteter, boldbaner, gode kammerater eller dejlige lejligheder. Beskriv på en måde, som hvis du skulle sælge en lejlighed i området til en kammerat.
  • Hvis du ikke selv bor i et af de omtalte boligområder og heller aldrig har besøgt nogen i området: Hvad skulle der være i området, for at du ville have lyst til at bo der?
  • Sæt jer sammen i grupper og diskuter jer frem til nogle forslag til, hvordan man kan ændre ghettoernes ry. Få evt. inspiration i artiklen ”Fem råd til Løkke: Sådan løses problemerne i ghettoerne”. Fremlæg jeres forslag for de andre grupper.
  • Læs boksen Fakta om integrationen. Synes du, at det går overvejende godt eller overvejende dårligt med integrationen? Forklar hvorfor.
  • I Danmark har vi flygtninge, der er flygtet fra borgerkrigen i Syrien. De har fået midlertidig beskyttelse, hvilket vil sige, at de skal vende hjem til deres land, når borgerkrigen er slut, og de ikke er i fare. Dansk Folkeparti har foreslået, at syrerne ikke skal integreres på det danske arbejdsmarked, og at deres børn ikke skal gå i danske folkeskoler. Partiet foreslår, at syrerne skal bo i lejre, og at børnene ikke skal lære dansk, men have undervisning på deres modersmål. Er det en god eller dårlig ide? Begrund.
  • Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti har foreslået, at man skal indføre udgangsforbud efter klokken 20 for unge under 18 år i de udsatte boligområder. Er det en god ide? Begrund. Nævn gerne fordele og ulemper ved forslaget.
  • Undersøg, hvad der menes med et parallelsamfund.

  • Du kan bruge svararket til din besvarelse.